Stormagasinerne Magasin og Illum samt modehuset Day Birger et Mikkelsen kan være på vej over i britisk ejerskab, skriver dagbladet Børsen mandag.
Avisen skriver, at det virker realistisk, efter at detailhandelsikonet sir Philip Green, der står bag den succesrige kæde Topshop, har været i Island for at forhandle om overtagelse af stormagasinejeren Baugur Gruppens milliardlån i de tre største islandske banker.
Fredag ankom briten sir Philip Green til Reykjavik sammen med den islandske storaktionær og formand for Baugur Group, Jon Asgeir Johannessson, i dennes private jetfly.
Han begyndte straks samtaler med lokale ministre, folk fra de tre banker, Glitnit, Kaupthing og Landsbanki, samt den administrerende direktør i Baugur, Gunnar Sigurdsson, om at overtage gæld for lidt over en milliard pund, eller 9,5 milliarder kroner, siger sir Philip Green til Reuters.
Jon Asgeir Johannesson købte sig for små fire år siden ind i Magasin og senere Illum under stor mediebevågenhed. Men den omsiggribende finanskrise, der har ramt det islandske erhvervsliv med orkanstyrke, presser nu de islandske investorer til at sælge, hvad sælges kan.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie