Nakskov-virksomhed åbner afdeling i Næstved
Direktør Christen H. Nielsen (til venstre) fejrede sammen med Ortofons medarbejdere for to år siden 100 års jubilæum med besøg af borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Anders Knudsen/Arkiv
Ortofon åbner ny udviklings- og teknologiafdeling i Næstved torsdag.
Ortofon med hovedsæde og produktion i Nakskov åbner i dag udviklingsafdeling på Axeltorv i Næstved med henblik på fortsat at skabe vækst.
Der er nemlig ifølge direktør Christen H. Nielsen mange dygtige ingeniører i mikroteknik på Syd- og Vestsjælland.
- Vi vil gerne kunne tiltrække og rekruttere ingeniører til vores teknologicenter i Næstved., og det er planen at rekruttere i alt 12 ansatte, som skal bemande den nye afdeling, der åbner i dag på Axeltorv 5 i Næstved, siger han.
Den nye afdeling er en del af Ortofons udviklings-og vækststrategi, hvor der især er fokus på finmekanik og medico-industri.
- Afdelingen i Næstved bliver en integreret del af hovedsædet og produktionen i Nakskov. Det er vigtigt, at vi har udviklingen fysisk tæt på produktionen, og derfor vil medarbejderne i Næstved også tit være i Nakskov, slår Christen H. Nielsen fast.
Med afdelingen åbnes flere muligheder for, at virksomheden i Næstved kan lave demonstrationer af produkterne for udenlandske samarbejdspartnere, der vil ankomme og rejse igen samme dag.
- Vi er en af de virksomheder, der med coronakrisen rent faktisk har oplevet stigende efterspørgsel på vores produkter, fortæller Christen H. Nielsen.
Derfor har Ortofon også ifølge direktøren i år udvidet medarbejderstaben med fem-seks medarbejdere, hvor der er tale om en tekniker, en ingeniør og medarbejdere i produktionen.
- Afdelingen i Næstved frigør nogle kvadratmeter til produktion i Nakskov, hvilket vi har brug for med den stigende efterspørgsel, siger han.
Christen H. Nielsens forklaring på coronakrisens betydning for virksomhedens afsætning er blandt andet, at befolkningen tilbringer mere tid hjemme.
- Så lytter de mere til musik. Samtidig kan de ikke tage af sted på ferier, så bruger de blandt andet flere penge på vores produkter - blandt andet vinylplader og pladespillere, hvori vores pickup findes, fortæller direktøren.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie