Helt unge bilister behøver ikke længere at vente til de fylder 21 år for at leje en bil. Biludlejningsfirmaet Hertz vil som noget nyt give unge mulighed for at leje bil allerede, når de fylder 19 år.
Minimumalderen for at leje en bil i Danmark har hidtil været 21 år. Men med Hertzs nye tiltag "Hertz Students" får unge studerende nu også mulighed for at leje en bil til flytningen eller søndagsudflugten.
- De unge udgør en stor målgruppe, som har behov for at leje en bil en gang i mellem. Og det behov ønsker vi at imødekomme, siger Kasper Østervig, der er distribution channel manager hos Hertz.
Aldersgrænsen på 21 år har hidtil været biludlejningsfirmaerne eget alderskrav, som skulle sikre, at bilisterne havde en vis erfaring, før de satte sig bag rattet i udlejningsbilerne.
- Vi er ikke dog nervøse for, at de studerende vil komme ud for markant flere uheld. Vores erfaringer med flere firmakunder viser, at de unge førere ikke kommer ud for flere uheld end andre bilister, siger Kasper Østervig.
Med det nye tiltag følger der rabatter på mellem 15 og 20 procent, alt efter om man lejer en personbil eller flyttevogn.
Dertil skal dog tilføjes, at unge billister i forvejen betaler et ekstra gebyr for leje, netop fordi de har mindre erfaring bag rattet end ældre bilister.
Hos konkurrenten Avis har man endnu ikke overvejet lignende tiltag. Men country manager, Philip Schack, fortæller, at tiden muligvis er ved at være moden til at lade de unge bilister komme til.
- Det er jo altid en god idé at udvide sin kundekreds, men man kan godt være nervøs for, om de 19-årige har den nødvendige erfaring bag rattet i en ukendt udlejningsbil, siger Philip Schack.
Tiltaget fra Hertz gælder ikke kun i Danmark, men også i det meste af Europa. Dermed kan de unge også leje en bil til udlandsrejsen.
Ud over, at man skal være fyldt 19 år, så skal man have haft kørekort i mindst 1 år samt et gyldigt studiekort.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie