Nedturen fortsætter for SAS. Stadig flere passagerer dropper det skandinaviske luftfartsselskab - i juli dykkede antallet af passagerer med 16,1 procent.
Der er ingen ende på nedturen for det skandinaviske luftfartsselskab SAS. I juli, der ellers er højsæson for lufttrafikken, mistede SAS 16,1 procent passagerer sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser nye passagertal fra koncernen.
I alt knap 1,7 millioner passagerer tjekkede ind i et SAS-fly i sommerferiemåneden. De samlede trafiktal for koncernen viser en nedgang på 14,1 procent i forhold til sidste år.
SAS har tidligere været ude i milliardbesparelser og har i den forbindelse lavet en ny spareplan kaldet Core SAS. Planen er dog lavet inden den økonomiske krise for alvor begyndte at gøre ondt på flybranchen, så nu er det bydende nødvendigt, at ledelsen er på udkig efter yderligere besparelser, påpeger koncernchef i SAS Mats Jansson i forbindelse med offentliggørelsen af trafiktallene.
Tidligere fredag fremlagde det norske lavprisselskab Norwegian, som er en af SAS' store konkurrenter, for tredje måned i træk fremgang på passagersiden. I juli fløj Norwegian med mere end en million passagerer - en stigning på næsten 150.000 passagerer sammenlignet med samme måned sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie