Socialdemokraterne og SF vil nu styrke statens kontrol med bankerne.
Det sker, efter at det er kommet frem, at Finanstilsynet - og efterfølgende Økonomi- og Erhvervsministeriet - på for spinkelt et grundlag gav Amagerbanken statsgarantier for 13,5 milliarder kroner i sommeren 2010.
Statsgarantierne, som kom kun seks måneder før, banken krakkede, har foreløbig kostet de danske skatteydere 2,1 milliarder kroner.
Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, mener derfor, at Finanstilsynet skal styrket sin kontrolværktøjer:
- Finanstilsynet skal i høje grad kunne tilsidesætte en banks egen opfattelse af, hvor meget der er behov for at afskrive, ligesom tilsynet i højere gad skal se på bankens faktiske udlånspolitik - og altså hvor stor en risiko, den løber, siger John Dyrby Paulsen.
SF's finansordfører, Jonas Dahl, erkender også, at der behov for bedre indsigt i banksektorens faktisk forhold.
- Alle har troet på, at grundlaget for statsgarantierne var gode nok. Derfor er selvfølgelig behov for en vis selvransagelse, og vi må se på, hvordan vi kan gøre det bedre fremadrettet. Der er behov for bedre kontrol med banksystemet, siger Jonas Dahl.
Børsen skriver således, at Rigsrevisionen - i den omfattende undersøgelse af Amagerbankens krak - konkluderer, at "Finanstilsynet burde have været endnu mere opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af".
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet var uenige om, hvor store nedskrivninger Amagerbanken skulle foretage - Finanstilsynets skøn lå mere end én milliard lavere end Finansiel Stabilitets skøn. Behovet viste sig dog at være større end de begge skønnede.
Finansiel Stabilitet var derfor ikke meget for at give Amagerbanken en statsgaranti, men blev banket på plads af Økonomi- og Erhvervsministeriet, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie