SAS kan blive ramt af strejke i weekenden
Nogle SAS-fly risikerer at stå stille eller flyve uregelmæssigt, hvis det norske kabinepersonale ikke bliver enige med selskabet om bedre arbejdsvilkår. (Arkivfoto). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
De kabineansatte hos SAS i Norge vil have mere i løn og har varslet arbejdsnedlæggelse, hvis det ikke sker.
Luftfartsselskabet SAS og dets kunder kan blive ramt af uregelmæssigheder i de planlagte afgange i den kommende weekend.
Det sker, hvis ikke selskabet og de norske kabineansatte bliver enige om en ny lønaftale.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB med henvisning til de forhandlinger, der skal foregå onsdag og torsdag hos Riksmekleren, som er den norske pendant til den danske forligsinstitution.
Hvis parterne ikke når til enighed, vil 240 norske ansatte nedlægge arbejdet fra fredag morgen. Og senere vil flere følge trop, hvis der fortsat ikke er sket fremskridt.
- Det vil kunne mærkes på hele vores rutenet med det samme, siger Martinus Rækkum, der er formand for det norske kabinepersonales fagforening, til NTB.
Ifølge ham ligger lønnen for hans medlemmer på samme niveau som i 2012, og de ansatte i SAS får angiveligt mellem 15 og 30 procent mindre end kollegerne hos konkurrenten Norwegian.
Fagforeningen vil også have ændret på arbejdsbelastningen. Kabinepersonalet vagtsættes ifølge Martinus Rækkum til op mod 47,5 timer om ugen og må visse dage arbejde 14 timer på en almindelig arbejdsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie