Når mor, far eller bedste opretter en børneopsparing, så vil de gerne være sikre på, at der er penge at hente på kontoen i fremtiden, også selvom banken går konkurs.
Derfor går det ikke at forklæde investeringer i konvertible obligationer som en børneopsparing, lyder en advarsel til finansieringsselskabet Norden fra Forbrugerombudsmanden.
- Virksomheder som ønsker at bruge betegnelsen "opsparing" i forbindelse med børneopsparing e.l., må gøre det på en så klar måde, at interesserede ikke tror, at opsparingen eller investeringen er omfattet af de særlige regler om indskydergaranti, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.
Indskydergarantien sikrer, at opsparingen til de kære små eller alderdommen i et vidt omfang er sikret, selvom banken for eksempel går konkurs, men investeringer i obligationer er ikke dækket af garantien.
Forbrugerombudsmanden vurderer, at Norden har overtrådt markedsføringsloven, men selskabet slipper med en advarsel, fordi det er gået med til at ændre markedsføringen af investeringsprodukterne.
Det var Finanstilsynet, som henledte Forbrugerombudsmandens opmærksomhed på selskabet Nordens brug af betegnelsen "opsparing" på selskabets hjemmeside. Også Finanstilsynet fandt i flere tilfælde brugen af betegnelsen misvisende eller vildledende.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie