Beboerne i hovedstadsområdet får igen hentet deres affald. De strejkende skraldemænd fra de to selskaber R98 og Renoflex-Gruppen har besluttet at genoptage arbejdet og hente skrald i København og omegn.
Mandag og tirsdag strejkede skraldemændene fra R98 i sympati med de 50 skraldemænd fra HCS, som tirsdag i sidste uge blev fyret efter en flere uger lang overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
HCS-skraldemændene, som ifølge HCS har fyret sig selv, har siden dagligt forsøgt at blokere indgangen til Vestforbrænding i Glostrup, men onsdag er der ingen blokader.
Ifølge fællestillidsmand Palle Nielsen fra R98 trænger skraldemændene til en pause i aktionerne, og derfor har de besluttet til at gå i arbejde igen.
- Jeg er informeret om, at der ikke bliver blokeret i dag. Det har været ret voldsomt de sidste dage, hvor flere er blevet anholdt, så de trænger til at tage sig en "oldefar", siger Palle Nielsen.
Han understreger dog samtidig, at der foreløbig kun er tale om en pause, og vil ikke afvise, at skraldemændene vil tage blokaden op igen.
Tirsdag blev en række af kommunerne omkring København og nord for København ramt af en sympatistrejke hos skraldemændene i Renoflex-Gruppen. Men også her bliver det ophobede skrald hentet over hele linjen, oplyser selskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie