Skraldestrejke breder sig

Chaufførerne i Renoflex-Gruppen har tirsdag nedlagt arbejdet. Selskabet oplyser på sin hjemmeside, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse betyder, at der ikke kan indsamles affald.

Ifølge P4 København sker arbejdsnedlæggelsen i sympati med kolleger fra HCS og R98 og går blandt andet ud over Køge, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Greve, som kan se frem til fyldte skraldespande.

De seneste dages strejker har på grund af blokader ved Vestforbrænding forsinket skraldeafhentningen i flere kommuner på Vestegnen, og der bliver heller ikke hentet skrald i København og på Frederiksberg.

/ritzau/

Skraldemændene i HCS og R98 får nu følgeskab af ansatte i Renoflex-Gruppen, der også har nedlagt arbejdet. Flere kommuner får ikke hentet skrald.

Offentliggjort Sidst opdateret