Sociale problemer og ikke luksusforbrug bag gælden
Forbrugerrådet er også involveret i undervisning af unge om økonomi, lån og gæld. Billedet her er fra et arrangement på produktionsskolen i Maribo i september sidste år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Lokal gældsrådgivning: Det handler ikke om overforbrug - men i langt de fleste tilfælde om sociale og økonomiske problemer som baggrund for gæld.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
Hvis man tror, at Forbrugerrådets gældsrådgivning mandag efter mandag opfører lokale afsnit af "Luksusfælden" i sin konsultation hos Borgerservice i Nykøbing, tager man alvorligt fejl.
Det handler ikke om overforbrug - men i langt de fleste tilfælde om sociale og økonomiske problemer som baggrund for gæld.
- Selvfølgelig findes der da eksempler på, at nogle simpelthen køber over evne af luksusvarer. Men det er mere end sjældent. Virkeligheden er, at de fleste, som kommer hos os, er pressede socialt og økonomisk - og derfor er kommet ud i gæld. Årsagerne kan så til gengæld være meget forskellige, konstaterer Steen Lose, der har lang erfaring som rådgiver i Nykøbing.
Her tager man sig af henvendelser fra gældsramte i både Guldborgsund, Vordingborg og Lolland kommuner. Som omtalt i går er det tre af de kommuner, der ligger helt i top i antallet af registrerede hos RKI.
Og den lokale rådgivning har travlt. Lone Buchardt, Forbrugerrådet, oplyser, at man i 2018 havde klart flere sager end året før.
Annonce
- Vi er fuldt besat med aftaler uger ud i fremtiden. Her kommer alle typer mennesker - og årsagerne til gældsproblemerne er altså også mange. Vi har en del pensionister og førtidspensionister. Men også mange hvor ledighed, sygdom, skilsmisser og måske efterfølgende tvangsauktion på huset har ført til massive økonomiske problemer. Eller situationen med en enlig mor, som har købt computer til børnene på et dyrt forbrugslån - som det så kniber med at få betalt. Pludselig eskalerer gælden uoverskueligt, påpeger Steen Lose.
Netop overblik og efterfølgende forsøg på at lave en struktur for gældsafvikling er ofte de første skridt i rådgivningen.
- Det gælder for mange, at følelsen af kaos og mangel på overblik har sat det hele i stå, siger Steen Lose.
Omtalen i avisen onsdag af de nye gældstal. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie