- Det har vi ingen planer om. Vi har det fint og trives godt som selvstændigt pengeinsitutut. Så kontant lyder svaret fra Lynge Thang Jørgensen, direktør i Sparekassen Lolland, til det "frieri", som er blevet fremsat af direktøren for Skælskør Bank, Carsten Roth.
Han mener, at vejen frem mod "konsolidering" og for at sikre en stor, stærk lolkalbank i regionen som alternativ til storbankerne, vil være en fusion mellem flere mindre pengeinstitutter. Han nævner konkret Sparekassen Lolland, Møns Bank, Diba bank, Max Bank og Vordingborg Bank som oplagte partnere.
Men ideen vækker altså ikke lokal jubel.
- Vi har en størrelse, der gør, at vi kan klare os selv - også effektivitetsmæssigt. Der vil ikke være nogen idé i en fusion for os, hvis man tænker i administrative og andre besparelser, siger Lynge Thang Jørghensen.
På det kortere sigt - hvor diskussionseemnet er finanskrise og eventuel manglende finansiering i ikke mindst de mindre pengeinstitutter - er han også meget klar i sin afvisning af behovet for samarbejdspartnere og fusioner.
- Jeg har sagt det mange gange på det seneste, men det kan nok ikke gøres for ofte, sådan som situationen er: Sparekassen Lolland har ingen likviditetsproblemer, og vi har ingen finaniseringsproblemer, siger han.
Hans Gandrup
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie