Teknologipagt skal give tusinder flere teknikkyndige danskere
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lancerer en teknologipagt, der skal give mange flere ingeniører, it-specialister og naturfagsuddannede. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan
Scanpix/Tariq Mikkel Khan
Danmark står over for en stor mangel på ingeniører, it-specialister og videnskabsfolk. Det skal pagt ændre.
Regeringen, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal sammen arbejde for, at langt flere unge vælger at blive eksempelvis matematikere, ingeniører eller teknikere. Det skriver Berlingske.
Der er tale om en såkaldt teknologipagt, der skal gøre, at omkring 10.000 flere har en uddannelse inden for Stem-fag i 2025. Det dækker over de engelske ord science, technology, engineering og mathematics.
- Hvis ikke det lykkes for os at uddanne flere med Stem-kompetencer, risikerer vi, at væksten glider udenom Danmark.
- Vi kan heldigvis se, at optaget på Stem-uddannelserne stiger, men slet ikke nok. Der er slet ikke tale om den eksplosion, som vi vil have. Derfor sætter vi de ambitiøse mål, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Berlingske.
Ingeniørforeningen, IDA, vurderer, at der uden en større indsats vil mangle 6500 ingeniører og 3500 naturvidenskabelige kandidater i 2025. Det forventes samtidigt, at der vil mangle op mod 19.000 it-specialister.
Samarbejdet har en målsætning om, at 250 firmaer er engageret i pagtens indsats i 2020 og at 150.000 personer deltager. Pengene skal komme fra fonde, selskaber og staten.
Der vil blive nedsat en styregruppe og et ambassadørkorps til at stå for arbejdet. Det kan eksempelvis være mere undervisning og større opmærksomhed om fagene i skolen.
Indsatsen skal være med til at fremtidssikre Danmark til den nye teknologiske tidsalder.
- Hvis vi taber det slag, taber vi intet mindre end slaget om fremtidens velstand og grundlaget for opfindelsen af nye bæredygtige løsninger.
- Visionen er, at en dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede kan forene hundredvis af spredte initiativer til én fælles slagkraftig indsats, siger formanden for ingeniørforeningen, Thomas Damkjær Petersen, til Berlingske.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie