Det er godt - og det er på tide.
De to faglige organisationer for kaptajner, navigatører og maskinmestre bakker fuldt ud op om den industristandard, som Danmarks Rederiforening indfører som selvjustits for at beskytte besætningerne bedre under sejlads i piratfarvande.
Formand for Maskinmestrenes Forening Per Jørgensen lægger vægt på et ultimativt kvalitetstjek af de bevæbnede vagter:
- Det altafgørende er at sikre, at de hyrede vagter ikke på nogen måde kan mistænkes for at være i ledtog med pirater.
- Vi så det med de to nødhjælpsarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp, hvor vagterne lige pludselig viste sig at stå i ledtog med pirater, siger Per Jørgensen med henvisning til, at der er store potentielle penge i forbindelsen til piraterne.
Direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn lægger vægt på, at standarden også beskriver en helt klar ansvarsfordeling om bord mellem kaptajn, vagter og besætning.
- Vi er klar på, at kaptajnen - som altid - har et overordnet ansvar. Men det er vigtigt, at såvel radiokommunikation som videooptagelser af vagternes arbejde gemmes, hvis der skulle ske dødsfald i en situation, siger han.
At de mindre rederier også inddrages er han meget tilfreds med.
- Ethvert ansvarsfuldt rederi må have tilstrækkelig kapacitet, organisation og forsikringsforhold, inden det begiver sig ud i de farlige piratfarvande.
- Vi har set med små rederier som Folmer og Shipcraft, at det kan gå galt. Det kan besætningerne ikke være tjent med, siger Fritz Ganzhorn.
Om kort tid skal organisationerne mødes med rederiforeningen om den nye industristandard.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie