Zoo i København vender underskud til overskud i år med flere besøg
Ifølge Zoologisk Have København er det blandt andet fødsler af en række dyreunger, der har tiltrukket flere gæster til parken. I februar 2024 blev en ny elefantunge født i parken. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Zoologisk Have i København havde flere gæster og solgte flere årskort i 2024. Det luner på bundlinjen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Zoologisk Have København har i 2024 øget antallet af gæster og vendt underskud til overskud.
Det skriver den zoologiske have i en pressemeddelelse i forbindelse med sit regnskab for 2024.
Det fremgår, at Zoologisk Have København har haft et overskud på 5,4 millioner kroner i løbet af året. Året før havde haven et underskud på 20,1 million kroner.
- Vi har vist, at Zoologisk Have både er relevant, ambitiøs, og nu har vi skabt grundlaget for fremtidens Zoo som kulturinstitution og naturbevarelsesaktør, siger havens administrerende direktør, Pernille Mehl, i pressemeddelelsen.
Overskuddet er ifølge den zoologiske have opnået gennem målrettet styring af omkostninger, prioritering af investeringer, flere gæster samt øget salg af årskortet.
Annonce
Antallet af gæster steg med godt 100.000 til over 1,35 millioner i løbet af året.
Samtidig solgte Zoologisk Have København 130.000 årskort, som giver ubegrænset adgang til haven. Det er det højeste antal nogensinde, lyder det.
Antallet af gæster i Zoologisk Have København steg i 2024 med godt 100.000 til over 1,35 millioner. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Ifølge den zoologiske have er det blandt andet fødsler af en række dyreunger, der har tiltrukket flere gæster til parken.
I februar 2024 blev der både født en tigerunge og en elefantunge i den zoologiske have i København.
Nogle måneder senere blev der desuden født to flodhesteunger med 14 dages mellemrum.
Den årlige optælling viser, at der ved udgangen af 2024 var 4034 dyr i Zoologisk Have København fordelt på 217 arter.
Til det hører, at der findes arter i den zoologiske have, som er for små til at tælle. Det gælder eksempelvis en koloni af bladskæremyrer, som bor i oplevelsescenteret Zoolab.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie