Boligejere føler sig godt rådgivet om lån
Mange boligejere tager enten rentetilpasningslån eller afdragsfrie lån. Det er låntyper, som kan være risikable - men boligejerne føler sig godt oplyst om dem.
Det viser en undersøgelse, som Realkreditrådet har fået gennemført via analyseinstituttet Epinion.
Undersøgelsen er lavet, fordi der af og til bliver sået tvivl om, hvorvidt boligejerne er tilstrækkeligt informeret om den risiko, de løber med disse lån.
9 ud af 10 boligejere føler sig godt rådgivet om risikoen ved variabelt forrentede lån, herunder risikoen for at ydelsen kan ændrer sig betragteligt hen over lånets løbetid.
8 ud af 10 føler sig godt rådgivet om betydningen af at vælge afdragsfrihed.
8 ud af 10 er klar over renterisikoen ved de variabelt forrentede lån - nemlig at renten kan stige undervejs. Andre nævner usikkerhed om fremtiden, risiko for at ydelserne bliver for store, eller at man er mere sårbar over for politiske indgreb.
Kun seks procent af boligejerne mener ikke, at der er nogen risiko ved de variable lån, viser undersøgelsen.
Med hensyn til de afdragsfri lån vurderer halvdelen af boligejerne med disse lån, at der kan være risiko. Blandt de vigtigste risikofaktorer er faldende ejendomspriser, rentestigninger, for høje ydelser, når afdragsfriheden ophører, samt det at man ikke får betalt sin bolig.
Undersøgelsen er foretaget blandt 700 boligejere med afdragsfrie realkreditlån og 900 med variabelt forrentede lån.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie