Danske Bank om krisekritik: Vi styrker os
Danske Bank bliver i den såkaldte Rangvid-rapport kritiseret for udenlandske opkøb, der var med til at give banken et indlånsunderskud på 350 milliarder kroner i 2008.
Banken har tidligere erkendt sin rolle i krisen og vil ikke gå dybere ind i kritikken, men i et skriftligt svar til Ritzau skriver Danske Banks økonomidirektør, Henrik Ramlau-Hansen, at de arbejder hårdt på at stå stærkere.
- Danske Bank har brugt de seneste år til at styrke vores kapital og forbedre vores likviditet, og arbejdet med at blive en stærkere, bedre og mere solid bank er en grundpille i den strategi, vi er i gang med at føre ud i livet, siger Henrik Ramlau-Hansen.
Banken bliver i særlig grad kritiseret for investeringerne i Irland og Nordirland, som i perioden 2008-2012 kostede banken 30 milliarder kroner.
Banken anerkender Rangvid-udvalgets store arbejde med rapporten og vil gerne være med i arbejdet omkring, hvordan man undgår lignende situationer i fremtiden.
- Vi er helt enige med udvalget i, at baggrunden for den finansielle krise skyldes en kombination af mange faktorer. Det er vigtigt at forstå baggrunden for krisen, så vi som samfund undgår at havne i samme situation igen.
- Vi er også enige i udvalgets konklusioner om, at bankerne skal være stærkere og mere solide og deltager gerne konstruktivt i de videre drøftelser af anbefalingerne i regi af Finansrådet, siger Henrik Ramlau-Hansen.
Rangvid-rapporten bider dog også mærke i, at Danske Bank har leveret positive regnskaber på trods af de store tab og nedskrivninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie