Lønnen kan ikke holde trit med priserne
Lønningerne i den private sektor steg med 1,8 procent i første kvartal i forhold til samme kvartal et år før. Det er en lidt svagere stigningstakt end i kvartalet før, viser tal fra Danmarks Statistik.
Lønnen steg mest inden for information og kommunikation med en fremgang på 2,3 procent. Inden for kultur, fritid og anden service faldt lønnen på årsbasis med 0,5 procent.
Sammenlignet med forbrugerpriserne kniber det for lønningerne at holde trit.
- Forbrugerpriserne havde fart på i årets første måneder. I midten af kvartalet steg de 2,8 procent, oplyser Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Dermed får de privatansatte akkurat som de offentligt ansatte fortsat en faldende realløn. Lønnen stiger i kroner og ører, men stigningen kan ikke holde trit med stigningen i priserne.
Hvis reallønnen skal gå i plus i år, skal man håbe på en håndsrækning fra forbrugerpriserne. Disse har den seneste tid vist bedre takter: I maj steg de således kun med 2,1 procent.
- Fortsætter denne nedadgående trend i inflationen, er der et spinkelt håb om, at reallønnen kan blive vendt fra minus til plus. Det vil dog næppe blive markant, forudser Lone Kjærgaard.
I sidste uge viste tal for lønningerne i den offentlige sektor, at løn i kommuner og regioner steg 1,8 procent i årets første kvartal, mens lønnen for ansatte i staten steg med 0,3 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie