Selskabet vurderer i øjeblikket, om man har ledig kapacitet at sætte ind på de ledige ruter og om det kan betale sig at satse på mere indenrigsflyvning i Danmark.
- Vi er naturligvis i gang med at vurdere de ruter, der er blevet åbne, fortæller Johan Bisgaard Larsen, Informations- og marketingchef i selskabets danske afdeling.
Han vil ikke ind på, hvilke ruter, man eventuelt er interesserede i. Men han regner med, at der vil komme en udmelding inden for den nærmeste tid, om hvorvidt Norwegian vil gøre yderligere indtog i Danmark.
Selskabet har tidligere fløjet i direkte konkurrence med Cimber Sterling på ruten fra København til Karup, men kunne ikke gøre den rentabel på grund af den hårde konkurrence. En konkurrence, som nu er væk.
- Nu har vi tidligere været på Karup-ruten og vi følger alle ruterne tæt. Nu er det en ny situation uden Cimber, men man kan ikke på nuværende tidspunkt sige hverken det ene eller det andet, siger Johan Bisgaard Larsen.
- Vi kigger bredt på alle ruter, men der er selvfølgelig nogle ruter, som er bedre end andre for os. Her er det værd at understrege, at vi flyver i store Boeing-fly og ikke små propelfly, siger han.
Norwegian har tilbudt alle strandede Cimber-passagerer i udlandet, at de kan flyve billigt med Norwegian, så længe, der er ledig kapacitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie