Men det er skibene under dansk flag, der kan få gavn af danske vagter, når en ny lov i juni giver rederierne våbentilladelse.
- Jeg skønner, at det er en stor del af dem. De fleste sejler ad den vigtige vandvej mellem øst og vest gennem Suez Kanalen, og dermed gennem piratfarvande, siger han.
Danske rederier har omkring 360 handelsskibe under dansk flag. Heraf er de omkring 93 containerskibe, der vejer godt til i statistikken.
- To til tre skibe under dansk flag går forbi Somalia hver dag. Det tager omkring 10 døgn at sejle igennem og det vil sige, at der potentielt er mellem 20 og 30 danske skibe i piratfarvande døgnet rundt, siger Jan Fritz Hansen.
Også ved Vestafrika med stigende pirateri sejler danske skibe, men det er et fåtal.
En ny lov vil gøre det lettere for de danske skibe at tage danske bevæbnede vagter om bord, fordi rederierne får våbentilladelsen og kan opbevare våbnene om bord i aflåste skabe på skibene.
Danske rederier opererer cirka 1743 skibe - det er dem, der transporterer 10 procent af verdenshandlen. Kun godt hvert fjerde skib sejler med Dannebrog i hækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro