R: Rangvid-rapport udstiller Foghs synder
Den digre rapport om finanskrisens årsager, der onsdag blev fremlagt af det såkaldte Rangvid-udvalg, er et studie i den tidligere VK-regerings "undladelsessynder".
Sådan lyder det fra de Radikales erhvervsordfører, Andreas Steenberg.
Udvalget peger på en stribe årsager til finanskrisen. Og udvalget understreger samtidig, at finanskrisen ikke kunne have været undgået i et lille land som Danmark.
Men samtidig fremhæver udvalget, at finanspolitikken i de kritiske år i den sidste halvdel af 00'erne var for lempelig.
- Det er tydeligt, at Fogh-regeringens uansvarlige økonomiske politik og manglende regulering af bolig- og finansmarkederne har været skadelig for Danmark, siger Andres Steenberg og fortsætter:
- Vi kunne ikke have undgået krisen. Men vi kunne være kommet langt bedre igennem, hvis Fogh-regeringen havde brugt de gode tider til at ruste Danmark til fremtiden. Rapporten er et studie i Foghs undladelsessynder.
Samtidig ønsker de Radikale nu at stramme kravene til de største banker - dem, der er så store, at de kan true hele samfundsøkonomien, hvis de går ned.
- Udvalgets rapport viser, hvor centralt det er, at vi får stillet nogle håndfaste kapitalkrav til de såkaldt systemisk vigtige banker i Danmark. Det kan kun gå for langsomt, siger erhvervsordføreren.
- Så jeg vil kraftigt opfordre den borgerlige opposition til at lukke en aftale med regeringen om SIFI-kravene hurtigst muligt, siger han med henvisning til det såkaldte SIFI-udvalgs anbefalinger om - blandt andet - skærpede krav til de største bankers kapitalpolstring.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie