Det koger i undergrunden på Azorerne. Frokosten på den ene udflugt tilberedes i en gryde, der sænkes ned i den varme undergrund og efter at have simret der i cirka seks timer, er den klar til at blive serveret. Retten hedder Cozido, og den skal naturligvis prøves, når man nu er på de kanter.
Man behøver ikke rejse til verdens ende for at se paradis. Man kan nøjes med en fem timer lang flyvetur til Azorerne, der i 2007 blev kåret som verdens næstmest besøgsværdige ø-gruppe næst efter Færøerne.
Azorerne er en øgruppe med ni skønne vulkanøer, der var ubeboede, indtil portugiserne opdagede dem i 1427. Som Europas yderste post i Atlanterhavet mellem Lissabon og Nordamerika er Azorerne en blanding af landskab og folk med traditioner, der er århundreder gamle og et liv i pagt med naturen. Øgruppen er en botanisk smeltedigel med sin rige flora, og øerne ligger som haver midt i Golfstrømmens lune vand, der er rigt på gigantiske kaskelothvaler og delfiner.
Klub FT tilbyder nu en uges ophold på Azorerne. Vi bor først på den største af øerne, Sao Miguel, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Marina Atlantico, det bedste hotel i hovedstaden Ponta Delgada.
Hotellet ligger tæt på centrum af Ponta Delgada med butikker, restauranter, udendørsservering og seværdigheder, og man har den nybyggede havnepromenade lige overfor.
Med i turen er et herligt tre-dages ø-hop til Faial og Pico kombineret med de bedste oplevelser på Sao Miguel. På ø-hoppet bor vi på Faials bedste hotel, Do Canal (kategori 4), der ligger smukt ved havnen i Horta. Ø-hoppet er selvfølgelig med dansk rejseleder og inkluderer også to fantastiske udflugter "Pico – vin, hvaler og vulkaner" og "Naturens kræfter" – Faial ørundtur.
Udflugter Sao Miguel
Furnas og Terra Nostra-parken – heldagsudflugt
Vi kører langs nordkysten og stopper ved den største teplantage i Europa. Her ser vi produktionen og smager de forskellige slags te. Herefter går turen gennem Povoacao-krateret og østpå, hvor vi besøger nogle af Sao Miguels meget specielle rastepladser, der minder om små blomsteroaser.
Et af dagens højdepunkter er det største vulkankrater Furnas, hvor vi besøger den botaniske have, Terra Nostra-parken, der rummer et overdådigt væld af blomster, planter og træer. Der bliver også mulighed for at bade i parkens 35 grader varme og jernholdige kilde "Ungdommens kilde". Frokosten er et kapitel for sig, den er forberedt i gryder sænket ned i den varme vulkanske jord.
Byrundtur i Ponta Delgada – halvdagsudflugt
Sao Miguels hovedstad, Ponta Delgada, skråner smukt over en bred bugt og er en stor kontrast til den moderne marina. Vi ser blandt andet Santo Cristo-kirken, der er blandt Portugals rigeste kirker samt et kloster fra 1700-tallet med en stor samling skatte.
Det er også på Sao Miguel vi byder på fællesmiddag med rød- og hvidvin til maden.
Udflugter på ø-hoppet
Pico – vin, hvaler og vulkaner – heldagsudflugt
På den korte overfart fra Faial til Pico betages man af Picos pejlemærke, den majestætiske vulkan, der kan ses på hele overfarten. Et af dagens højdepunkter er besøget på hvalfabriksmuséet, der levende fortæller om hvalfangernes liv, der var præget af en kamp om liv og død, når jagten gik ind på verdens største pattedyr. På en af øens vinfabrikker skal vi prøvesmage lokal vin. Besøget kædes sammen med et besøg på en af de særlige vinmarker, der er er omkranset af mørke gærder af lavasten. Frokosten indtages i den lille charmerende by, Sao Joao. Vi krydser over nordkysten med de barske, nøgne områder af laavaformationer og lavasletter, inden vi sejler tilbage til Faial.
Naturens kræfter – halvdagstur på Faial
Turen tager os rundt på hele øen. Vi skal opleve Capelinhos, vulkanen, der fra september 1957 og 13 måneder frem var i udbrud. Under udbruddet blev der skabt en ny ø, der blev landfast med Faial. Området skiller sig meget ud fra resten af øen, og giver et imponerende indtryk af naturens kræfter. På et nybyggede vulkanhistoriske museum får vi et godt indblik i udbruddets faser.
Turen gennemføres ved 30 tilmeldinger.
Det er med i prisen:
Bus Lolland-Falster/Kastrup t/r
Flyrejse Azorerne t/r
Mad på flyet
Transport til og fra hotel
Indkvartering på Hotel Marina Atlantico og Hotel Do Canal
Tre-dages øhop til Faial og Pico med en heldags- og en halvdagsudflugt
En heldagsudflugt på Sao Miguel
En halvdagsudflugt på Sao Miguel
Fælles middag
Entréer på de beskrevne udflugter
Alle skatter og afgifter
Bidrag til rejsegarantifonden
Dansk rejseleder på destinationen
Klub FT rejselederservice
Det er ikke med i prisen:
Afbestillingsforsikring 195 kroner (anbefales)
Årsrejseforsikring 199 kroner
Halvpension på Hotel Marina Atlantico
Tillæg for enkeltværelse 1.750 kroner
Drikkepenge
Drikkevarer
Måltider ud over de nævnte
Andet der ikke er nævnt
Forbehold vedrørende ø-hoppet
På grund af vejret sker det af og til, at flytrafikken til/fra Faial og færgeoverfarten til/fra Pico indstilles, så hele eller dele af ø-hoppet ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde refunderes den tilsvarende del af prisen. Flyene mellem Sao Miguel og Faial har kun plads til 60 passagerer, derfor kan det være nødvendigt at dele gruppen på flere afgange.
Den eneste afgang i år
Det har ikke været muligt at få flere afgange med ø-hop i år. Såfremt interessen for rejsen overstiger de 30 pladser, Klub FT råder over, gentager vi meget gerne turen i 2010, men det kan desværre ikke lade sig gøre med flere afgange i 2009.
Seneste artikler
Kaj og Nannas Chevrolet var med i 1937 - nu skal den køre foran kronprinsen
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen