Guldborgsund-borgmester Simon Hansen (S) understreger vigtigheden af det kommende naturgenopretningsprojekt ved Hejrede Sø. Arkivfoto: PatrickKirkby.com
Borgmester: - Det her kommer os alle sammen til gode
Det 467 hektar store naturgenopretningsprojekt ved Hejrede Sø er et kæmpe skridt på vejen i forhold til at blive en klimaneutral kommune, mener borgmester Simon Hansen.
Det 467 hektar store naturgenopretningsprojekt ved Hejrede Sø udgør et væsentligt bidrag til at nå målene i Guldborgsund Kommunes Klimahandleplan om at udtage 800 hektar lavbundjord.
Et bedre klima til efterkommerne samt en anden og mere
våd natur med et andet insekt- og dyreliv. Det er noget, som borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen (S) er helt med på at bakke op omkring.
Kommer os alle til gode
- Når vi gør sådan noget som det her omkring Hejrede Sø for naturen, kommer det os alle sammen til gode på sigt. Alle kommuner er gået sammen om at nå et mål om at være klimaneutral i 2050, og det her er et kæmpe skridt på vejen, lyder det fra Simon Hansen om naturgenopretningsprojektet, der er tildelt godt 83 millioner kroner fra ordningen for vand- og klimaprojekter under Ministeriet for Grøn Trepart.
Det er særligt de meget kulstofholdige sorte jorde, der giver et bidrag til udledningen af CO2, og af statens vandområdeplaner for 2021-2027 er vådområder en væsentlig del af kvælstofindsatsen. Det 467 hektar store naturgenopretningsprojekt ved Hejrede Sø udgør også et væsentligt bidrag til at nå målene i Guldborgsund Kommunes Klimahandleplan om at udtage 800 hektar lavbundjord.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
To af de store mål i aftalen om lokal Grøn Trepart er at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet og omdanne 140.000 hektar landbrugsjord til våd- og naturområder.
Forundersøgelser siden 2019
- Vi har faktisk været i gang med Grøn Trepart i flere år. Udtagning af lavbundsjorder indgår i Guldborgsund Kommunes DK2020-plan, som udmøntes gennem klimahandleplanen. Det er derfor, at vi allerede nu kan levere resultater, da vi har haft igangsat forundersøgelser siden 2019. Kommunen er meget bevidste om, at vi står overfor store udfordringer med klimaet, og det er naturligvis vigtigt, at alle medvirker, og derfor er Guldborgsund Kommune fokuseret på at gøre sit til, hvad som er muligt. Vi er derfor meget glade for den positive opbakning, vi har fået fra lodsejerne til dette projekt, lyder det fra Simon Hansen.
Projektet omkring Hejrede Sø er til gavn for klimaet på flere måder. Kvælstofbelastningen til Smålandshavet vil således blive reduceret med godt ni ton kvælstof om året, men da projektet passerer tre nedstrøms-søer, er den forventede kvælstofreduktion sat til lige knap to ton kvælstof om året.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol