BY FÅR PLANTER FREMFOR KATTEBAKKER
Kim Winther Jensen foran dét, han i øjeblikket kalder kattebakker. I løbet af de kommende par måneder planter Guldborgsund Kommune dem til. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Igennem et halvt år har Kim Winther Jensen gjort Guldborgsund Kommune opmærksom på potentialet i at forskønne Langgade. Nu sker der noget.
GEDSER: Tidligere byrådspolitiker, Kim Winther Jensen, har igennem et halvt års tid forsøgt at få Guldborgsund Kommune til at forskønne dét, der også fungerer som mindre chikaner på Langgade i byen, hvor han selv bor.
Igennem længere tid har de stået tomme eller fulde af sand. Det har blandt andet betydet, at katte har brugt dem som bakke. Nu er det endelig lykkedes at få gjort noget ved sagen.
- Jeg gik jo og ærgrede mig over, at de stod tomme og fulde af sand. Og undrede mig over, hvorfor der var den forskel på, hvordan Nykøbing og Gedser skulle tage sig ud.
Kim tog nogle billeder, som han sendte til Guldborgsund Kommune. I den medfølgende tekst beskrev han, hvordan Gedser er en by ved havet, så hvorfor ikke lade det afspejle sig i de kommunale vejsider.
Der skete dog ikke det store. Ifølge Kim Winther Jensen var han også i kontakt med borgmesteren om samme emne.
- Så fortalte én mig om det her sted på kommunens hjemmeside, hvor man blandt andet kan fortælle om huller i vejen. Jeg tog chancen og sendte min henvendelse dertil. Så skete der noget, fortæller Kim.
Han sendte sin henvendelse 6. oktober, og 25. oktober fik han mail fra parkforvalteren i Guldborgsund Kommune, der fortalte, at man i november og december vil plante græsser og stauder i de syv bede langs Langgade i Gedser.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har givet mig blod på tanden, siger Kim Winther Jensen, der nu vil give sig i kast med at få Guldborgsund Kommune til at interessere sig for fortovet.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har givet mig blod på tanden.
Kim Winther Jensen
- Træernes rødder ødelægger asfalten, og det er vanskeligt for gangbesværede at færdes på dem. Det er det næste, jeg vil prøve at gøre dem opmærksom på, lyder det.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie