Den skelsættende dag i skandale-sagen: - Den overlever ikke, advarede han
Bo Jørgensen, direktør for Bo-Hus, er overbevist om, at den dokumentation han kom med op til konkursen var "god nok". Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kommunens afgørelse blev ifølge Bo Jørgensen Bo-Hus' dødsstød – men var der en anden udvej?
Simon Hansen har i et læserbrev redegjort for forløbet op til Bo-Hus’ konkurs.
Efter at have læst det følte Bo Jørgensen, direktør for Bo-Hus, sig dog kaldet til at komme med sin udlægning.
For selvom borgmesteren ifølge Bo Jørgensen har ret i ”rigtig, rigtig meget”, har de to alligevel forskellige oplevelser af, hvad der skete i 2022.
Så lad os spole tiden tilbage til det år, mere præcist til den 5. december. En meget afgørende dag i Sundskolen-sagaen.
De mange millioner
Inden da havde forhandlingerne kørt mellem kommunen og Bo-Hus. Sundskolen-byggeriet var forsinket, og derfor varslede kommunen, at der ville komme dagbøder.
Annonce
Ifølge Simon Hansen var kommunen berettiget til at kræve 43 millioner kroner. Samtidig blev projektet dyrere end forventet, særligt på grund af prisstigninger på materialer, mente totalentreprenøren.
Ifølge Bo Jørgensen kom han derfor med et oplæg, hvad Simon Hansen i læserbrevet beskriver som et krav. Der var behov for 31 millioner, gjorde han det klart.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Sundskolen forventes at stå færdig til marts næste år. Foto: Lars HenriksenLars Henriksen
Cirka 12,5 millioner på grund af ekstraarbejde, prisstigningerne beløb sig til 18 millioner, mens den forlængede byggeperiode stod for resten, fortæller Bo Jørgensen.
Den skelsættende dag
Den 5. december modtager Bo-Hus et dokument, en såkaldt allonge, der beskriver, hvor langt kommunen er villig til at gå, og ifølge Simon Hansen gik den ”til grænsen”.
Der stod i den eksterne vurdering, at rådgiverne ikke helt kunne udelukke, ”at et forlig efter disse principper kan være i strid med blandt andet gældende udbudsregler”, skriver han i læserbrevet.
Væk var dagbøderne, men de 31 millioner kunne Bo-Hus ikke få. Fire dage efter går Bo-Hus konkurs. At det blev konsekvensen, havde Bo Jørgensen gjort klart over for kommunen.
Annonce
- Jeg siger, at virksomheden ikke overlever. Og det er, fordi jeg har en stærk forventning om, at vi ikke kan køre videre, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Det er de lokale virksomheder Idébyg, Rask El og MSE, der har vundet de tre storentrepriser, og altså skal bygge skolen færdig. Foto: Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune
- Jeg bryder ikke loven
Men hvorfor kunne kommunen ikke bare give pengene, så byggeriet blev færdigt? Den juridiske vurdering var ifølge Simon Hansen, at de penge ikke var berettigede.
Som der står i læserbrevet: ”Hvis vi (Guldborgsund Kommune, red.) accepterede både at droppe dagbøderne og imødekomme kravet (hvad Bo Jørgensen kalder et oplæg, red.) fra entreprenøren, så ville vi ikke overholde de gældende juridiske rammer. En sådan løsning ville med stor sandsynlighed være i strid med gældende udbudsregler og sandsynligvis også reglerne for statsstøtte.”
Hvis dagbøderne blev droppet, og de 31 millioner blev givet til jer, ville kommunen ikke ”overholde de gældende juridiske rammer”, skriver Simon Hansen. Mener du, at kommunen skulle bryde loven for at tilgodese jer?
-En mindelig løsning (frivillig aftale mellem parterne, red.) er ikke lovbrud.
Mener du så, at kommunen kunne strække sig yderligere, så I ikke endte i en konkurs?
- Det har resten af landets kommuner jo gjort.
- Det var en periode i byggebranchen, hvor sådanne sanktioner ikke blev anbefalet, så man kunne få gennemført de mange byggerier rundt om i landet.
Annonce
Anbefalingerne Bo Jørgensen her refererer til er fra bygherreforeningen, der tilbage i 2020 anbefalede, at bygherrer skulle være "tilbageholdende med at anvende misligholdelsesbeføjelser, dagbøder etcetera. Vi skal derfor opfordre til meget tæt dialog mellem aktørerne om årsager til afvigelser og forsinkelser som skyldes corona-epidemien."
Så du mener ikke, at de eksterne rådgivere havde ret, når de sagde, at det ikke ville være inden for de gældende juridiske rammer, at I fik penge, og dagbøderne blev sløjfet?
- Det handler dybest set om, at man ikke anerkender, at den dokumentation, jeg kommer med, er valid. Dokumentation, der er udført efter Dansk Byggeris anbefalinger og vejledninger. Og i øvrigt i samarbejde med Dansk Industri.
- Det må være rimeligt nok, at prisstigningerne er dokumenteret. Det må vi jo fastholde. Vi kan jo ikke bare som kommune betale penge ud i den blå luft. Vi er nødt til at have dokumentation for det, vi betaler for. Ellers kan man jo ikke styre noget som helst, siger han og tilføjer, at det indgik i aftalen, at kommunen ville betale for prisstigningerne, hvis de blev dokumenteret.
Hvad tænker du om den vurdering, at I ikke er kommet med tilstrækkelig dokumentation?
- Vi kan ikke gøre det bedre end de vejledninger, der er, og vi har haft eksterne rådgivere til at hjælpe. Vi har i flere måneder haft to ansatte alene til at indhente dokumentation. Det ender ud i over 150 stk. A4 sider, som jeg stadigvæk er helt overbevist om, var god nok
Annonce
Hvad mener politikerne egentlig om skandalen? Få overblikket her. Hvis du hellere vil dykke ned i, hvorfor det koster 172,9 millioner at bygge skolen færdig, kan du gøre det her.