DØLLE-LEDELSEN HOLDER ET VÅGENT ØJE PÅ BEDEDAGEN
DØLLEFJELDE: Ikke nok med, at næste års herrefrokost-billetter allerede nu er sat til salg, så er Døllefjelde-Musse Marked 2023 også snart klar til at præsentere de første musikalske navne på markedsplakaten.
- I løbet af januar vil vi komme til at se de første navne præsenteret, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med at gøre løbende, så snart vi har kontrakterne underskrevet, fortæller formanden for Døllefjelde-Musse Marked, Per Hansen.
Han kan også tilføje, at der stadig følges nøje med i de udmeldinger, der måtte være fra politisk hold, i forhold til at afskaffe store bededag som en officiel dansk helligdag, der giver en dag fri til arbejdstagere og andet godtfolk.
- Vi forsøger at bruge den stemme, vi har via sammenslutningen af by- og markedsfester i Danmark samt gennem SMV Danmark (små og mellemstore virksomheder, red.). Det er klart, at vi har store udfordringer foran os, hvis der bliver truffet en beslutning om at sløjfe store bededag som fridag, men vi er ikke gået i gang med en decideret Plan B. Foreløbig har vi brainstormet lidt på forskellige løsninger. Men det allervigtigste er at få besked så hurtigt som muligt i forhold til at kunne tegne kontrakter på teltleje og andre ting, hvor vi kan være bundet op på flere år ad gangen, pointerer Per Hansen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie