- Vi ville bare prøve, hvordan en molotovcocktail virkede, lød forklaringen fra to 15-årige drenge, da de onsdag erkendte, at det var dem, der stod bag branden på Guldborgland Skole natten til lørdag.
- Og da vi forlod stedet, brændte det ikke ret meget, så vi troede, at ilden ville gå ud af sig selv.
Der lå altså ikke noget hævnmotiv mod skolen bag branden. Men ilden blussede op og gnavede sig gennem en kælderdør ind til skolens teknikrum, og selv om der gik en tyverialarm som hidkaldte en vægter, blev ødelæggelserne meget omfattende.
Så nu kan drengene se frem til en tiltale efter Straffelovens paragraf 181, der handler om brandstiftelse. Og oveni har de udsigt til et erstatningskrav, som endnu ikke er gjort op, men som anslås at blive i størrelsesordenen 800.000 kroner.
Ifølge skoleleder Peter Bisgaard begyndte undervisningen igen onsdag, idet klasselokalerne var gjort rene og det lykkedes at få et varme fra et ældre oliefyr. Men både bibliotek, computerrum og skolekøkken er stadig ikke taget i brug.
Peter Foersom og Jakob Poulsen
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie