Unge fra hele landet sejler i disse uger med Nationalmuseet på tøjbyttetogt og lægger til i 13 danske havne. Og skibet er læsset med genbrugstøj, der skal byttes væk. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
Nationalmuseets store skonnert "Bonavista" var læsset med tøj og unge mennesker, der fredag inviterede til byttedag i Nykøbing.
NYKØBING: I alle aldre flokkedes folk om tøjstativerne foran den historiske skonnert "Bonavista", da den fredag lagde til i havnen i Nykøbing. Hvis tøjet altså overhovedet nåede frem til et tøjstativ, for også i bunkerne på asfalten var der guld, som hurtigt blev revet væk.
Det er Nationalmuseets Center for Søfart og Maritime Håndværk, der står bag togtet, som i disse uger anløber 13 danske havne. I lastrummet ligger flere tons indsamlet genbrugstøj, som gives eller byttes væk i løbet af de markeder, som de unge stiller op hvert sted.
På den måde bliver det gamle skib både brugt som fragtskib på historisk vis og som en platform for de unge til at tage ansvar og engagere sig i klimaindsatsen.
Emma Hjortdal er medstifter af Reware, der arbejder for at sikre langt mere genbrug af vores eget tøj. Også selvom det er hullet eller plettet. Ved siden af hende sidder Maja Vale fra Tuse Næs, der har sejlet med på turen til Nykøbing og selv arrangeret mange tøjbyttedage i Holbæk. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
- Det virker virkelig til, at folk synes, at det her er fedt, bemærker Emma Hjortdal, der sidder og stopper en striktrøje, som ejeren erkender ikke at få gjort noget ved.
Gæster kunne ikke vente
Annonce
Hun er medstifter af Reware, der arbejder for at bekæmpe tøjspild. Projektet opstod i 2021 og har været støttet af Tuborg Fonden for at inspirere flere unge til at passe på deres gamle tøj eller bytte det væk, man ikke brugere længere. Derudover er hun med på togtet som repræsentant for Ungdomsskoleforeningen.
- Mange tænker, at tøj ikke kan bruges længere, fordi det har et hul eller en plet på. Men man kan lave så mange fede ting, forklarer hun.
Benbrug og upcykling og recyckling er bare noget, vi gamle skal omstille os til. De unge behøver ikke så meget, for de er allerede i det.
Michael Jensen, viceungdomsskoleinspektør, Guldborgsund Ungdomsskole
Selvom byttemarkedet i Nykøbing officielt først åbnede klokken 12 fredag eftermiddag, var en del besøgende forbi allerede 10.30.
- Der har været en vildt positiv respons på det her projekt. Det er som om, at folk virkelig er klar på det.
Det er de unges virkelighed
Projektet begyndte i Holbæk, hvor UngHolbæk og byens unge afholdt tøjbyttemarkeder med stor succes. Siden har de unge ønsket at skalere projektet op, så de sammen med andre klimaengagerede unge fra landets kommunale ungdomsskoler kunne inspirere endnu flere.
Rigtig mange personer tog forbi for at finde "nyt" tøj til sommeren. Og de garvede genbrugsjægere vidste, hvad de gik efter. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
- De unge er meget opmærksomme på, at tøjindustrien er en af de største klimasyndere. Togtet er dog ikke aktivistisk, men et forsøg på at ændre på den måde, vi bruger tøj på. For det er forståeligt, at man gerne vil klæde sig i fint tøj og pynte sig, men det giver god mening at tænke tøjet cirkulært, udtalte Nina Wendelboe Hansen, konsulent i UngHolbæk, i en pressemeddelelse før togtets start.
Hvad kan man selv gøre?
Brug det tøj, du allerede har, og begræns køb af nyt tøj. Prioriter genbrug, og køb kun tøj i god kvalitet med lang teknisk, æstetisk og emotionel holdbarhed, så tøjet kan blive yndlingstøj og holdes i brug længe.
Pas godt på dit tøj. Vask det mindre og reparer det, hvis det går i stykker. Upcycle dit tøj, når det ikke længere holder. Så cirkulerer det længere tid, inden det ender i affaldsstrømme.
Og Guldborgsund Ungdomsskole var også med det samme klar på at være en del af projektet. Derfor har de unge sat et telt op med symaskine, nål og tråd, så folk kan reparere sit tøj, forklarer viceungdomsskoleinspektør Michael Jensen.
- Vi bliver nødt til at følge med i, hvad der foregår i de unges liv. For genbrug og upcykling og recyckling er bare noget, vi gamle skal omstille os til. De unge behøver ikke så meget, for de er allerede i det. Det er deres verden. Derfor er det her event nok også mere markedsført mod os andre. For når mange af de unge køber tøj eller møbler, så er det allerede genbrug.
Seneste artikler
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Euforiske bronze-vindere: - Vi skal ikke spare på en skid
Markerne er tørre: - Det er et tegn på, at der er begyndt at mangle vand
Skal Dølle rykkes igen?: - Det er en kæmpe proces, siger formand
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked