Lokale ildsjæle bragte i weekenden popkulturen i mange udgaver til Nykøbing. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
BILLEDSERIE: Idérigdommen på vej ind til Geekcon 2019 i Nykøbing var imponerende ved første hurtige øjekast hen over mængden af rollespilsfolk, magiske kort-samlere, modeltogsentusiaster, Nintendo-fans mm.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Duften af popcorn. Det var meget almindeligt. Muligheden for ansigtsmaling lige ved indgangen var vel også forholdsvis velkendt.
Men så stak Geekcon-arrangementet i Hal 3 i weekenden ellers af. Og med det menes absolut på den gode måde.
En masse ting og sager fra Harry Potter-universet kunne man også få fingre i. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Legetøj og samlereffekter
Kort og godt: Det handlede om popkultur i mange afskygninger og udgaver i lørdags i Hal 3. Og hvis man nu også lige tilføjer legetøj, samlereffekter, rollespil og i det hele taget nørderi på den absolut helt fortrinlige og fantasifulde måde, så er der ikke langt til at have rammet "konferencen" eller "messen" lidt mere ind.
Under alle omstændigheder var der tale om, at lokale ildsjæle igen havde sat et solidt forsøg ind på at trække popkulturen til Guldborgsund Kommune.
Annonce
Der var også masser af lego at kigge nærmere på lørdag eftermiddag. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Der bor en "geek"
Det skete ikke mindst ud fra en tilgang om, at der inden i hver eneste person også bor en såkaldt "geek", som bare venter på at komme ud. Lørdag eftermiddag, da Folketidendes geek-team rykkede ud til Hal 3, var der i hvert fald stor søgning på enten at udleve den indre "geek" eller i det mindste opleve, om der mon kom lidt nørderi frem, når nu man tog en tur til Geekcon 2019, der for en stund gjorde Nykøbing endnu mere fantasifuld at opholde sig i.
Det skal måske lige med, at man hurtigt kan forklare en "geek" som eksempelvis en entusiast eller en person, der er optaget af en hobby. Og går man op i sin hobby - så meget at man eksempelvis også klæder sig ud som Harry Potter, en stormtrooper fra Star Wars eller noget helt tredje - så er der ikke langt til at beskrive tingenes tilstand som en god omgang nørderi. Med i denne kategori var så absolut også en beskægget mand ved siden af en ret så iøjnefaldende sportsbil midt på halgulvet. Han ville gerne forblive anonym. I hvert fald i forhold til navns nævnelse i Folketidende.
- Det er, fordi min kæreste og jeg får så mange henvendelser om alt muligt fra at køre til folks bryllupper og alt muligt andet. Det er vi ikke så interesseret i, og min kæreste er heller ikke så meget for alle de her mennesker og spørgsmål, lød det stille og roligt fra den mandlige udgave af kæresteparret.
Naturligvis tiltrak den grå DeLorean DMC-12 fra 1981 sig en hel del opmærksomhed. Det var sådan én, der blev brugt i "Tilbage til Fremtiden" som en tidsmaskine, der skulle bruge en startgnist fra et lynnedslag. Lørdag var gaderaceren dog parkeret - lige midt i et meget velbesøgt Geekcon 2019.
Ved denne stand var det Frejlev-Vantore Skytteforenings nye hardballbane, der blev informeret om. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Et af blot ni eksemplarer i Danmark af DeLorean DMC-12 - kendt fra Tilbage til Fremtiden - var også at finde ved Geekcon-arrangementet. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Magiske kort, spillekort og alle mulige andre kort tiltrak sig opmærksomhed. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Helt "almindelige" modeltog bød sig også til i det ene hjørne af Hal 3. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Star Wars-figurer var der adskillige af, og der blev sendt mange beundrende blikke mod stormtropperne. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Der var stor fantasi i udklædningerne ved "konferencen" for legetøj, rollespil med mere Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Var man fan og fik muligheden for et foto, så kom der sjove oplevelser med hjem. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Her er det en anden fotomulighed, der lige bød sig til hos en fan, der havde en god dag. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Flere lolliker skal ud og svede i foreningslivet
Ikonisk kro solgt til indisk millardær
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
10 friske borgere skal skiftes ind i kampen med byudvikling
Ung kondomtyv fik dyr lærestreg
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indsætter togbusser grundet akut sporarbejde
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet