Frit efter Flemming Krølls figur Henning, reklamemanden fra Nørre Alslev, lancerede Beboerforeningen for Orehoved og Omegn dette slogan i forbindelse med Jubilæumsfesten den 19. juni på boldbanen på Ahornvej – en fest der trods de mange byger og lidt kulde i teltet, blev en kanon-succes med over 200 deltagere og med en formidabel stemning.
Beboerforeningen har efterfølgende fået megen ros og endda Dagens Buket i Folketidende for festen, og der er skabt en god stemning og et godt sammenhold i byen.
Og nu lever Bestyrelsen op til sit eget Henning-slogan, og har derfor – trods sommer- og ferietid – taget hul på at lave et nyt arrangement til at bygge videre på den gode stemning.
Jo – der sker noget i Orehoved!
Lørdag den 3. september har man lejet færge Ida – og oven i købet fået hende til at lægge til og samle medlemmerne op i Orehoved Havn til en aftentur på Storstrømmen – hvor man altså så kan se Orehoved fra søsiden på en 2-timers aftentur.
Detaljerne om arrangementet er ikke 100 % på plads endnu, men det ligger fast at der bliver stillet borde & bænke op på Idas dæk og medlemmerne derfor skal tage madkurven med, så man sammen med naboer og bekendte i Orehoved kan indtage sit aftenmåltid ombord medens man nyder udsigten til Falsters smukke kyst – og selvfølgelig: Orehoved.
Hvor turen præcis går hen vides ikke – det bestemmer skipper på Ida og afhænger lidt af vejret, der vel næppe kan blive dårligere end til festen 19. juni?
Foreningens formand, Lennart Scharff siger: ”Vi satser allerede nu på næste arrangement, idet vi tror at det er det medlemmerne gerne vil have mere af: Hyggeligt samvær med borgere i Orehoved – og så gælder det jo om, hurtigt, at bygge videre på den gode stemning der er skabt!”
Han kan også fortælle, at da der maksimalt kan tages 90 Orehoved-borgere ombord på Ida, har man i første omgang forbeholdt medlemmerne af foreningen pladserne, og bedt dem om at melde til senest søndag 25. juli. Skulle der være pladser i overskud, ja så kan ikke-medlemmer melde sig til fra 26. Juli. Man kan få mere information om arrangementet i Dagli’ Brugsen på Gyldenbjergvej 1 i Orehoved, og på foreningens hjemmeside www.orehoved.dk.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie