Jomfrutur på skinnecykler

Turen på skinnerne mellem Marrebæk og Væggerløse er naturskøn og cirka fem kilometer lang. Foto: Bendix Jensen

BILLEDSERIE: Gedser Remise er i luften med nyt, trehjulet sommertiltag til turister og lokale.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARREBÆK Fem kilometer på en rød jernhest blandt marker, skov og vand - og med en tilbagelænet passager som selskab.

Det er Gedser Remises nyeste tilbud til turister - og lokale. Lørdag formiddag blev bevaringsforeningens 15 skinnecykler indviet med en jomfrutur fra Marrebæk til Væggerløse og retur.

Borgmester John Brædder klippede det rødstribede bånd til strækningen, hvor Trafikstyrelsen har sagt god for, at der kan cykles med sikkerheden i orden.

Han takkede for Gedser Remises ihærdighed med at tiltrække turister.

- I er med til at differentiere Guldborgsund Kommunes turisme fra resten af landet, for det her er noget, man ikke kan opleve ret mange steder, roste borgmesteren blandt andet.

Cyklerne er indkøbt i Aabenraa for 92.000 kroner, som kommunens turismepulje har bidraget med. Derudover har Gedser remise puttet 50.000 kroner i projektet til skiltning og bomme.

Skinnecyklerne kan lejes til to daglige ture lørdag, søndag og onsdag klokken 11 og 13. Bortset fra de dage, hvor Gedser Remise kører med tog på strækningen, og det vil sige, at der ikke er cykling i den kommende weekend.

Mette Lyster Brædder havde borgmesteren som chauffør på jomfruturen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Borgmester John Brædder klipper snoren, og cykelbanen er åben. Foto: Flemming Keith Karlsen
Gedser Remise har 15 cykler med plads til to på hver. De er købt i Aabenraa og har kostet 92.000 kroner. Foto: Flemming Keith Karlsen
Pedalerne er lette at træde, der kommer hurtig fart på, og komforten i passagersædet er på havestols-niveau. Foto: Flemming Keith Karlsen
Formand for Gedser Remise, Finn Rasmussen, glæder sig over bevaringsforeningens nye turisttiltag. Foto: Flemming Keith Karlsen

Marrebæks trinbræt er afgangsstation for cykelturen, som kan tages lørdag, søndag og onsdag klokken 11 og 13. Foto: Flemming Keith Karlsen