Krydser fingre for, at det var sidste nedlukning
Nu skal der ikke ventes meget længere, før Nordisk Films biograf på Slotsbryggen igen åbner dørene. Besøgende skal huske mundbind, som kun må tages af, når de sidder i salen. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Biograf er klar til at åbne søndag, og biografchef kalder det fantastisk, at nedlukningen ikke blev forlænget.
NYKØBING Onsdag lød udmeldingen fra myndighederne pludselig, at teatre, museer og biografer med mere kan åbne dørene igen søndag og ikke mandag, som det ellers blev udmeldt i forbindelse med nedlukningen i december.
Med tidligere nedlukninger in mente lurede biografchef i Nordisk Films biograf i Nykøbing, Bente Nielsen, dengang på, om nedlukningen igen blev forlænget, men hun og personalet er mere end klar til at åbne søndag.
- Personalet savner duften af popcorn, og det hele kommer til at stå snorlige, siger hun, der i dag, fredag, begyndte at gøre klar med tre-fire ansatte.
Der skulle fyldes op i kiosken med mere, maskiner skulle testes og meget andet, så der var nok at gøre.
Alligevel glæder chefen sig over, at der allerede søndag kan åbnes på ny for filmglade gæster.
- Der, hvor jeg lige får et sug i maven, er, at bare de nu ikke om fire uger siger "nå, men det var for tidligt, så nu lukker vi igen", for så ved jeg snart ikke. Men jeg krydser fingre for, at det her var tredje og sidste gang, at vi skulle igennem den nedlukningsproces, siger hun, der regner med et godt filmår i 2022.
I første omgang ligner programmet det fra før nedlukningen med blandt andet Spiderman og Syng 2 på plakaten.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie