Kulturstyrelsen deltager i debatten om slagtehuset

Slagtehuset blev tilbage i 2007 udpeget som et regionalt industriminde af det nuværende Museum Lolland-Falster i forbindelse med styrelsens satsning "Industrisamfundets kulturarv". Foto: Claus Hansen

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler at få inspiration fra andre byers brug af slagtehuse.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Med kontorer på Kondensen i Fejøgade i Nykøbing kan ansatte hos Slots- og Kulturstyrelsen kigge direkte hen på de gamle slagtehusbygninger. Og selvom styrelsen primært henvender sig i sager angående fredede bygninger, har man alligevel valgt at bidrage med et høringssvar til slagtehuset, der er bevaringsværdigt i en grad lige under fredet.

- De fleste slagtehuse i Danmark er blevet nedlagt. Nedrivning af gamle bygninger gik for alvor amok i 60'erne, hvor man forbandt fremskridt med nyt byggeri og bare rykkede det gamle ned. Det var sikkert ikke af ond vilje, men man havde ikke så meget viden om de gamle bygningers betydning eller gode teknikker til at restaurere, som vi har i dag, forklarer Merete Lind Mikkelsen, enhedschef på Center for bevarede bygninger hos Slots- og Kulturstyrelsen.

I høringssvaret skriver styrelsen, "at der efter vor opfattelse - og trods den dårlige vedligeholdelsestilstand - er tale om gedigne bygninger af betydelig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. På landsplan er der i dag kun bevaret ganske få eksempler på slagtehuse. Styrelsen finder det beklageligt, at et bygningsanlæg af indiskutabel betydning for byens historie har fået lov at forfalde i en grad, så nedrivning synes at være den nærliggende mulighed."

I Odense og København har man bevaret de gamle slagtehusbygninger og brugt dem i en ny sammenhæng, og man kan godt sammenligne deres stand med slagtehuset i Nykøbing, tilføjer Merete Lind Mikkelsen.

- Alle er de bygget i en god kvalitet. Måske kan det virke mærkeligt og dødt at se på de slidte bygninger. Og måske er det svært at forestille sig, hvad det kan blive til. Men man kan i dette tilfælde godt kigge mod de andre byer og lade sig inspirere.

Hun oplever, at mange ser på bygningerne og umiddelbart tænker, at de ser slidte ud.

- Men slagtehuset har en særlig fortælling. En fortælling om, at det var her, man samlede sine dyr og slagtede dem - et sted, hvor det var praktisk. Skal man videreudvikle en havn, kan den fortælling tænkes ind og bruges, også selvom det kan se vældig slidt ud.

Her gælder det, at jo mere bygning, der bevares, jo mere spændende er det.

- Så måske er det en idé lige at give det en ekstra chance og regne på, om udgifterne ved at bevare og renovere er mindre, end man troede. Det er jo bevaringsværdige bygninger, og i det tilfælde kan man søge noget dispensation.

Styrelsen opfordrer altså kommunen til at indtænke det historiske miljø i planerne for havneområdets udvikling frem for at rive det ned, lyder det afslutningsvist i svaret:

"Gennem bevaring, istandsættelse og transformation til nye funktioner kan slagtehusbygningerne både være med til at fastholde fortællingen om havnens historie og at tilføre området ny attraktionsværdi. Da bevarede slagtehuse som nævnt er en sjældenhed i dag, har Nykøbing Havn herigennem mulighed for at fremhæve sin egenart i forhold til andre havne."

Museum Lolland-Falster anbefaler heller ikke en nedrivning i sit høringssvar. Her peger man blandt andet på, at den lokale arkitekt Carl Andersen, der stod bag slagtehusets bygninger, også har lavet andre bemærkelsesværdige bygninger. Blandt andet det gamle posthus i Jernbanegade 50, det gamle Nykøbing F. Sygehus i Bispegade 5 og Markedshallen i Fejøgade 18.

- Derfor rummer slagtehusets bygninger ikke bare en arkitektonisk forbindelse til resten af Nykøbing, men også til flere andre byer på både Lolland og Falster.