Med de sidste kræfter vred Erik alt ud af et lille tåget næs

Erik giver ikke op så let. Heller ikke når han kun kan arbejde en halv time ad gangen, inden han bliver for udmattet til at fortsætte.

- Jeg er bare glad for, at jeg nåede at blive færdig, mens kræfterne var dér.

Familiers gang i 250 år

Sådan lyder det fra den nu 82-årige pensionerede landmand denne eftermiddag i huset på Rosenvænget i Nysted. Oven på to års arbejde med at følge familier og slægters gang i den lille landsby Taagense gennem flere århundreder. 

Sygdommen lungefibrose kunne således ikke stoppe Erik Larsen i at nå i mål med de 146 sider fulde af historier om ”Fæstegaarde og mennesker i Taagense i 250 år”. 

Sygdommen har han kæmpet imod i tre år og med store udfordringer i at kunne få vejret. Men i sidste måned - efter en hård slutspurt - udkom så endelig det store opslagsværk, der blev præsenteret ved en sammenkomst under bytræet i Tågense i samarbejde med Tågense Bylaug.

 Københavnsk forbindelse

- Jeg har fået mange positive reaktioner, og der har såmænd også været noget korrespondance med eksempelvis en kvinde bosat i København. Hun fandt pludselig ud af, at hun havde noget tilknytning til Taagense, og der er da også en del af bøgerne, som er sendt udenbys, fortæller Erik Larsen.

Han sidder ved det skrivebord, hvor han det seneste halve år har arbejdet så meget, han overhovedet kunne, for at blive færdig med det store opslagsværk om fæstegårde og mennesker.

Forfatteren har været i de gamle arkiver, og i bogen er der afskrifter af fæstekontrakter, skøder, aftægtskontrakter og forpagtningskontrakter tilhørende de enkelte gårde i Taagense.

Hvem er gift med hvem?

Eriks bog er bygget op på den måde, at han har fundet fæsterne og ejerne af de 11 gårde plus to ejendomme, der er framatrikuleret til familiemedlemmer. Han har også undersøgt, hvem de er gift med, og de børn, de får, og med hvem.

- Hvis det har været muligt, har jeg også fundet ud af, hvor og hvad der bliver af de børn, og hvem de bliver gift med, som Erik selv forklarer. 

Og sådan rulles 250 års historie langsomt op. Men hvor kommer den store drivkraft fra, kunne man fristes til at spørge?

- Man skal interessere sig lidt for at grave i arkiverne. Det er klart. Og man skal ikke tælle sine timer, for det kommer aldrig til at svare sig på nogen måde. Jeg har fået dækket mine omkostninger ved at få trykt bogen i 90 eksemplarer, og der er solgt omkring 60 af dem, fortæller Erik.

Også gjort det med Vantore

Han har i øvrigt ikke selv familiemæssige forbindelser med personer, som er nævnt i bogen om Tågense. 

- Jeg kom først til Vantore i 1966, da jeg købte gården Sølyst. Siden købte vi Skovridergården, og for et halvt år siden flyttede vi her til Nysted, fortæller Erik, der de seneste 20 år har interesseret sig meget for slægtsforskning.

Det er der mange, som er glade for. Ikke mindst indbyggerne i Vantore og Taagense. 

For to år siden udkom således bogen ”Fæstebønder og mennesker i Vantore i 250 år”. Derfor blev Erik spurgt, om der også kunne skrives om gårdene i Tågense. Der er i øvrigt cirka 50 fastboende indbyggere i Tågense. Den opfordring tog han op. Men nu er det også slut med at grave i skøder, fæstekontrakter og eksempelvis det danske udvandrerarkiv. 

Erik nøjes med egne ord nu blot med "at sidde og lave lidt arbejde for lokalhistorisk arkiv i Nysted", som han siger med et stort smil på læben ved tanken om at få fingrene i endnu flere af de gamle fotos fra blandt andet Folketidendes arkiver om tilblivelsen af Kettinge-hallen og meget andet godt.