- Min første reaktion, da jeg hørte det, var "Nej, nej, nej"
Rasmus Krogsgaard er gået i tænkeboks i forhold til at finde ud af, hvordan Nykøbing Falster Revyen kan markere tronskiftet i kongehuset. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Nykøbing Falster Revyens instruktør Rasmus Krogsgaard er allerede i fuld gang med at overveje, hvordan tronskiftet i kongehuset skal markeres i sommerens revy.
- Min første reaktion, da jeg hørte det, var "Nej, nej, nej", for jeg synes, at det er trist, at hun stopper. Men min næste reaktion var "Hvor er det fedt for revyen".
Nykøbing Falster Revyens instruktør Rasmus Krogsgaard, som også er en del af revyholdet på scenen, var igennem flere elementer i følelsesregistret nytårsaften, da han hørte dronning Margrethe meddele, at hun abdicerer fra tronen 14. januar.
For selvom han på den ene side altså synes, at det er trist, at majestæten træder tilbage, så er han på den anden side også klar over, at det er en begivenhed, der skal med i sommerens revy. Spørgsmålet er bare på hvilken måde.
Indtil videre vælger han dog at have is i maven.
- Vi skal se tiden an og se, hvordan han (den kommende konge, red.) gør sig bemærket i de kommende måneder, og vi skal også finde ud af, om det skal være ham eller dronningen, der skal være den mest markante figur i det nummer, vi laver.
- Lige nu tror jeg, at alle revyer sidder og tænker, hvordan de kan markere det, og jeg vil gerne finde en så original vinkel som muligt, så vi ikke kommer til at ligne alle de andre.
- Det er så stor en begivenhed, og det er noget, der rører ved nærmest alle danskeres følelser, så derfor skal vi have det med. Og vi vil virkelig gøre os umage, for det skal jo være en blanding af drilleri, hyldest og kærlighed, siger Rasmus Krogsgaard, der selv har parodieret kronprinsen - den kommende kong Frederik X - flere gange tidligere i revysammenhæng.
Læs også: Revydirektør fik et chok - og så blev der travlt på telefonen
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie