NFHs Europa-færd indledt: Jagter klubbens største bedrift

Nykøbing Håndbolds kvinder er fløjet til Graz, hvor europæisk Final4 venter.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH's spillere og ledere er her til formiddag rejst mod den østrigske by Graz for at deltage i European League Final4.

I øvrigt sammen med Folketidendes udsendte, der er med holdet hele weekenden.

Stemningen var høj blandt spillerne, inden de satte sig i flyet mod Wien.

Forrest Elma Halilcevic, Mia Svele og Alberte Kielstrup ombord på flyet, der skal bringe NFH til Østrig her til formiddag. Foto: Thomas Lærke Jensen

Når holdet er landet, venter der derpå en bustur på to timer, inden de ankommer til Graz, hvor de lørdag aften spiller semifinale mod tyske Borussia Dortmund.

Skulle det lykkes de lokale helte at besejre tyskerne, så venter vinderen af opgøret mellem danske Ikast og tyske Thüringer HC i finalen om søndag

En finaleplads for NFH vil være den største europæiske bedrift til dato.