Når man nærmer sig Nysted, går de ind på nethinden - byens to markante vartegn: Det skæve kirketårn og byens imposante vandtårn.
Mens kirketårnet på trods af skævheden er i god kondition, afslører et vue på kloshold, at det gælder ikke for vandtårnet.
- Jeg har boet i området i 11 år og synes, at byen er dejlig, fordi der gøres meget for at holde den pæn. Men jeg har længe været irriteret over, at vandtårnet ikke blot mangler maling, men også har dybe revner i murværket, og armeringsjernet i betonen er synlig flere steder.
- Når først armeringsjernet er synligt, så går forfaldet hurtigt. Hvis det havde været et højhus til beboelse, der så ud, sådan som vandtårnet gør det i øjeblikket, så ville myndighederne have forlangt det evakueret, mener konsulent Leif Birk, Kettinge.
Han synes, det er synd, at vandtårnet fra 1912 ser ud, som det er tilfældet i øjeblikket. Og han mener ikke, at det i sin nuværende kondition er egnet til at blive promoveret som et af byens vartegn i turistbrochurer.
- Hvis man mener, vandtårnet er til fare for omgivelserne, så bør det rives ned. Hvis man derimod mener det alvorligt, at det skal bevares, fordi det er bygget i en smuk stil, skal det også vedligeholdes, så det matcher den gamle del af Nysted by, mener Leif Birk, som også gerne ser, at vandtårnet åbnes for offentligheden, når det har gennemgået den nødvendige renovering.
Henning Kørvel
hk@folketidende.dk
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie