Holdet af bedsteforældre og børnebørn spænder fra 73 år til nyeste skud på familietræets stamme, den fire måneder gamle Vagn. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Familiefællesskab hyldet på traditionsrig camp.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
ULSLEV Tre telte, en hytte og en pavillon. Mad nok, faste rammer og et hold engagerede bedsteforældre. Det er i korte træk, hvad der skal til, for at fire dage for børnebørn og bedsteforældre bliver en succes. Igen i år er de nemlig mødtes.
Det er 11. gang på Ulslev Strand Camping, at fire bedsteforældre samler 18 børnebørn i fire dage. Forældre ingen adgang. I år er fire nye kommet til. Tre treårige og lille Vagn på fire måneder. Derfor er bedstecamp også babycamp i år.
- Jeg tror, vi bliver ved med det altid, siger Malthe, der - selv om han er en af de store - gerne tager en rask pudekam med sine yngre fætre og kusiner.
Hannah på tre år kommer hen til Anne på 73 år. Hun skal have hjælp til at komme på toilettet.
- De skal være to år, før de kan komme med. Vi skal lige være forbi det værste med, at de vågner om natten, siger hun, inden turen går til toilettet.
Annonce
Der skal altid bedsteforældre med, når små og store går til stranden. Fast badetid er to gange om dagen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Rodfæstede værdier
Per Amnitzbøll Rasmussen har giftet sig ind i familien, der oprindelig talte fire søstre. Hans egen kone, Inge, er gået bort. Betydningen af de tilbageværende og alle børnene er stor, fortæller han:
- Mine svigerforældre lærte mig om sammenhold og familie. Det havde jeg ikke med mig. De værdier har rodfæstet sig i mig. At familien holder sammen, uanset hvad der sker.
Kaya og Walher på henholdsvis fem og tre år i en kærlig omfavnelse. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ingen badeferie
Traditionen er ikke den rene badeferie for de unge mennesker. De får pligter og skal tage del i det fælles arbejde, men der er aldrig brok. Der er heller ingen skænderier eller uvenskab mellem børnebørnene.
- De er meget disciplinerede og altid klar på klokkeslæt. Det er den gamle pædagogik. Hvis folk kender rammerne, ved de også, hvordan de skal agere i dem, siger Per Amnitzbøll Rasmussen.
Han står ved vandet og holder øje med børnebørnene sammen med to andre bedstemødre. Børnene bliver store, og bedsteforældrene bliver ældre. Hvad sker der med campen den dag, bedsteforældrene ikke længere kan sætte rammerne?
- De har sagt, at når vi ikke kan mere, skal de nok tage os med på camping, siger bedstemor Anne.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Dagens første badetur for hele banden. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kalle og Oskar i teltet, hvor de sover i alt tre drenge i alderen 11 til 13 år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der er leg på programmet, men børnebørnene skal også tage del i pligterne, for eksempel opvask. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie