Remise-folk havde håbet på midler fra en fond
Leif Flensted, byrådsmedlem og folketingspolitiker René Christensen (DF) og Finne Rasmussen, da politikeren var på besøg i foråret for at tale om udfordringerne med et nyt signalsystem på de danske jernbaner. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Gedser Remise kan bruge to af de 20 millioner kroner fra infrastrukturaftale.
GEDSER Mandag blev den nye infrastrukturaftale præsenteret på et pressemøde i Finansminsteriets gård.
Nye store anlæg stjæler nemt billedet, men veterantog er også tilgodeset i aftalen med en engangsbevilling på 20 millioner kroner.
- Det er en skuffelse. Vi havde håbet på en fond, ligesom Skibsbevaringsfonden. Det er, fordi det er ganske vanskeligt for os at planlægge reparationer som for eksempel den, vi står overfor på strækningen fra Væggerløse til Nykøbing F.
- Vi ved aldrig helt, hvad vi kan søge staten om, og private fonde kan vi ikke søge, når det er til statens ejendom, forklarer Leif Flensted, som er sikkerhedsansvarlig i Gedser Remise.
Han forudser, at puljen på de 20 millioner kroner kan medføre nogle interne slagsmål blandt veterantogbaner, der har brug for pengene.
- Vi skal have skiftet svellerne på den nordlige del af banen, som er fra 50'erne, siger han om de reparationer, man lokalt har.
Tidligere på året kom det frem, at det nye signalsystem på de danske jernbaner kan blive en udfordring for veterantog, der selv skal finde penge til at få systemet installeret.
- Det kan vi slippe for, fordi vi har vores egen bane, lyder det.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie