SKOLELEDER: DET VIL VÆRE NÆRMEST UMULIGT AT FORTÆLLE FORÆLDRENE
Børnene på Nordfalster Skole havde sidste år besøg af børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun har på baggrund af gode erfaringer fra skoler og elever forlænget den ekstraordinære frihed indtil 31. juli 2023. Men en skoleleder håber, at en ny minister vælger at sætte skolen fri, så man ikke er afhængig af nye forlængelser. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Folkeskolen har ikke været et stort emne i valgkampen i år, og det er på sin vis en lettelse, mener skolelederformand. Alligevel har han et par ønsker for velfærdsaftalen i den kommende valgperiode. For den frihed, som mange skoler fik efter coronanedlukningen, slutter snart. Og hvad sker der så?
GULDBORGSUND: Det var taknemmelige skoleledere, der i marts i år tog imod en forlængelse af den ekstraordinære frihed, der var indført året før som kompensation for mange måneders coronanedlukning af folkeskolerne.
En frihed, der gav mulighed for at korte skoledagene ned, indføre tolærerordninger og tilrettelægge undervisningen ud fra det, der gav mest faglig mening for eleverne. Men også en ganske midlertidig frihed, som slutter 31. juli 2023. Og det grænser den ellers store spilleplade ind, forklarer Brian Brodersen, der er skoleleder på Nysted Skole og i bestyrelsen for den lokale skolelederforening.
Jeg kunne godt drømme om, at man i en velfærdsaftale besluttede, at alle skoler kan sættes fri. Gør man ikke det, skal man rulle noget tilbage og for eksempel genindføre længere skoledage. Det vil være nærmest umuligt at fortælle forældrene.
Brian Brodersen, skoleleder, Nysted Skole
For det er de små ting, skolerne er nødt til at arbejde med, frem for store visioner, der for alvor kan rykke ved noget, mener han.
- Jeg kunne godt drømme om, at man i en velfærdsaftale besluttede, at alle skoler kan sættes fri. Gør man ikke det, skal man rulle noget tilbage og for eksempel genindføre længere skoledage. Det vil være nærmest umuligt at fortælle forældrene.
Trivslen halter hos børnene
Der er efterhånden lagt så mange faglige mål ind i folkeskolen, at man er i reel risiko for at blive blæst bagover, hvis man læser dem.
- Jeg har på et diplomkursus lært, at "less is more". Man kunne nøjes med nogle overordnede rammer - eller hegnspæle, som er blevet et nyt "buzz word". Hvorfor har man besluttet, at børnene skal have 45 minutters bevægelse om dagen frem for at få muligheden for at gøre motion til en integreret del af faget. Motion er godt, men det vil være fint, at man fik frihed til at lave varierede undervisningsformer.
Folkeskolen har ikke været et stort samtaleemne under denne valgkamp, og det ser han ikke som et stort problem. Snarere som en lettelse. For det er trods alt primært emner, der ikke fungerer, som er på dagsordenen under en valgkamp.
Fællesskabet er gået fløjten, og det skal vi have sat lys på. Vi skal også have et større fokus på, at man er god nok som menneske, selvom man ikke nødvendigvis lykkes med en opgave.
Brian Brodersen, skoleleder, Nysted Skole
- Men vi er nødt til at tale om børnenes trivsel. Jeg kan godt blive ked af, at man tager den nationale trivselsundersøgelse af børnene og straks kigger mod folkeskolen. Kunne man ikke i stedet kigge på de unge som individer og vurdere, om de også har det svært andre steder. Måske have et mere holistisk syn på det, end at det blot er noget, der opstår i skolen.
Eleverne vil inddrages
Når det er sagt, så er han med på, at skolen også har et stort ansvar.
- Fællesskabet er gået fløjten, og det skal vi have sat lys på. Vi skal også have et større fokus på, at man er god nok som menneske, selvom man ikke nødvendigvis lykkes med en opgave. Lige nu kan vi sørge for, at skoledagene er kortere, og at der er flere voksne til stede. Så der er absolut noget, vi kan gøre. Men det er svært at vende en supertanker så hurtigt.
Ved årsmødet for hele landets skoleledere i sidste uge var der et indslag fra eleverne selv. Deres budskab var, at lærere og skoleledere har glemt at inddrage dem.
- De brugte et meget fint billede med, at skolen var som en bil, hvor læreren sad ved rattet, og eleverne sad bagi. Hvordan kunne det blive en god tur? Kan man inddrage eleverne i, hvornår man skal tage en pause, og hvad man skal se på vejen? Det har vi måske ikke været gode nok til.
- Tal faget op
Hvor selve undervisningsformen ikke har været et stort samtaleemne under valgkampen, så er det en helt anden sag, når det gælder rekruttering af både sygeplejersker, håndværkere, sosu'er og folkeskolelærere. Om 10 år mangler man 13.000 uddannede folkeskolelærere, oplyser Brian Brodersen.
- Vi har de sidste seks-syv år talt om at tale lærergerningen op. Man risikerer bare, at der sidder et ungt menneske og tænker: "Hvorfor egentlig? Bliver jeg snydt?" Jeg mener ikke, at man skal beslutte det. Man skal bare begynde at tale det op. Det er et dejligt fag, og jeg ville stadig have valgt det i dag som i 1989, da jeg startede som lærer.
