Slut med vildt initiativ

Vild natur er blandt andet fuglekasser, som Martin Steenstrup her hjælper en dreng med at skrue sammen. På lørdag er han med ved inspirationsdag på Ovstrup Spejdercenter. Foto: Claus Hansen

Sidste vilde inspirationsdag i pinsen.

Offentliggjort Sidst opdateret

NORDFALSTER: På lørdag, 4. juni, er der for sidste gang vild inspiration at få fra Guldborgsund Kommune.

Det sker på Ovstrup Spejdercenter i Sørup, som sammen med kommunen holder en såkaldt inspirationsdag.

Her kan besøgende mellem klokken 10 og 13 høre mere om, hvad de kan gøre for at fremme biodiversitet hjemme sig selv, på arbejdspladsen og andre steder.

Insekter og bålkaffe

På centret kan de med guide følge en natursti på en kilometer og blandt andet se, hvordan man bygger insekthoteller og boliger til pindsvin.

Undervejs er der også  små opgaver til børnene, og man kan se på vandhuller sammen med naturvejleder Johnny Madsen.

Og endelig er der bålkaffe og kage, så længe lageret rækker.

Selv en altankasse gør en forskel

Martin Steenstrup, Guldborgsund Kommune

Stor interesse

Gennem hele foråret har kommunen sat fokus på vild natur, og der har været stor interesse fra borgernes side.

- Nogle steder har folk ligefrem stået i kø, siger Martin Steenstrup, der selv er formand for spejdercentret og også leder af driftsplanlægning i kommunen.

Han fortæller også, at der på nuværende tidspunkt er registreret seks millioner kvadratmeter vild natur i kommunen. Det er fordelt på både private og offentlige adresser.

- Selv en altankasse kan gøre en forskel, mener Martin Steenstrup.