VINTERBADERNES STORE ØNSKE BLEV INDVIET VED HAVNEDAG
Havnens Dag sætter fokus på, hvor vigtig havnen er for Stubbekøbing, og hele weekenden igennem samledes lokale foreninger og forretninger på pladsen. Det giver samtidig mulighed for at netværke. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Stubbekøbing blev centrum for et tilløbsstykke af en havnefest med patruljeskib, brandmænd, helikopter og indvielse af saunaen Rullemarie.
STUBBEKØBING: Uden havnen ville Stubbekøbing ikke være det samme, og derfor er Havnens Dag et af årets højdepunkter i byen. Så udover at fremvise så bredt et udvalg af de lokale foreninger og attraktioner som muligt, så er hovedformålet at få en masse mennesker ned forbi havnen.
Blandt de 44 forskellige stande med aktiviteter, der bød sig frem både lørdag og søndag, kunne man opleve alt fra kastekonkurrencer for børn med Guldborgsund Lystfiskeforening og brandslukning med Stubbekøbing Brandstation til skattejagt, togkørsel, god og lokal mad, veterantraktorer og vinterbadning.
Idas Venner sørgede for, at der blev flaget i løbet af weekenden, ligesom de viste miniskibet "Grønært" frem. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Stubbekøbing Brandstation viste den store tanksprøjte frem, og børnene kunne prøve at slukke en interimistisk brand. Det var nu ligeså interessant som en rigtig brand. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Stubbekøbing er et rigtig godt sted at ligge, fordi der er god adgang til Østersøen.
Niels Møller, maskinmester, Najeden
Der var også en officiel indvielse af den nye transportable sauna, som samtidig blev tildelt navnet "Rullemarie" af borgmester Simon Hansen (S).
Patruljeskibet Najaden var lidt af et blikfang, og normalt holder skibet gerne til på ydersiden af molen.
Annonce
- Stubbekøbing er et rigtig godt sted at ligge, fordi der er god adgang til Østersøen, forklarer Niels Møller, der er maskinmester på skibet.
På Najaden kunne man se og holde forskellige våben. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
HeliCompany gav ture til alle interesserede, og dem var der mange af. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Lidt længere ude på molen kunne man få en kortere eller længere tur hen over området med helikopter. Bag flyvningerne stod foreningen HeliCompany, og selvom køen var lang, bedyrede en kvinde, at hun nok helst skulle have penge for at tage en tur.
Champagne i isen
Foreningerne er ikke hinandens konkurrenter. De er hinandens forudsætninger for at skabe et område med mange aktiviteter, lyder det fra tovholderne, og det samme kan man sige om havnen og gågaden i Stubbekøbing.
Et roligt øjeblik under Havnens dag i Stubbekøbing. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Vejret var bestemt med havnedagen, og mange besøgende nød et skud D-vitamin imellem besøgene hos foreningerne. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Weekenden igennem kørte det lille markedstog Futte fra havnen til byen og tilbage igen for at hjælpe folk hen til steder, de måske ikke havde tænkt på at besøge.
Hos Vinterbadernetværket lå der champagneflasker på køl i den samme is, som Isabelle Medelung skovlede ned i en stor grøn balje, før hun sænkede sig selv ned i det kolde vand.
Det kræver masser af is, før det er værd at vinterbade i juni måned. Isabelle Medelung forbereder lørdagens 10. dyk. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Og så er det i. Vinterbaljen var meget populær blandt de besøgende på havnen, lød det fra Vinterbadernetværket i Guldborgsund. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Hun havde på det tidspunkt allerede været i 10 gange takket være korte etaper med varme fra Rullemarie. En sauna, der kommer til at stå 14 dage ad gangen i forskellige populære badebyer i Guldborgsund.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik