Hver tiende lærer i Kolding Kommune skal fyres efter et fund af et kæmpehul i kommunens pengekasse. Fyresedler i et hidtil uset omfang rammer kommunens omkring 8000 ansatte, skriver JydskeVestkysten.
Fyringerne kommer til både at ramme kommunens børn og de ældre.
Det står fast efter, at S, V og K, der udgør et stort flertal i byrådet, er enige om, hvordan budgettet for 2010 skal skrues sammen. De tre partier har fundet besparelser på kommunens drift for 153 millioner kroner. Det betyder farvel til cirka 400 kommunale medarbejdere, oplyser borgmester Per Bødker Andersen (S).
På skolerne må kollegerne vinke farvel til 80-90 kolleger, der skal skæres 80 ansatte væk i ældreplejen, 50 pædagoger og pædagogmedhjælpere mister jobbet. Dertil kommer en lang række job i kommunens tekniske forvaltning, administrationen og socialforvaltningen.
- Det er rigtig mange, men jeg håber, at man i forvaltningerne nu vil gå i gang med den øvelse, der hedder at finde så mange stillinger som muligt ved naturlig afgang, siger Per Bødker Andersen.
Årsagen til de omfattende fyringer er et kæmpehul i kommunens pengekasse, som er opstået efter, at byen i en årrække har skubbet gælden foran sig og bl.a. klaret sig ved at sælge ud af de kommunale ejendomme.
Næstformanden for kommunens hovedsamarbejdsudvalg, Hanne Thomsen tror dog ikke, at ret meget kan klares ved naturlig afgang, så der bliver tale om næsten 400 regulære fyresedler.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie