Antallet af operationer herhjemme af patienter over 65 år steg fra 1997 til 2007 med 70 procent, viser tal, som Sundhedsstyrelsen har opgjort for Kristeligt Dagblad. Stigningen har været særligt høj hos de allerældste danskere over 85 år.
- Jeg synes, det er dejligt, at man ikke kigger så meget på alderen. Nu ser man mere på patientens tilstand her og nu: fysiske ressourcer og patientens indstilling. Og de ældre er generelt i bedre fysisk form end tidligere, siger næstformand i Dansk Kirurgisk Selskab, Per Gandrup, ledende overlæge på kirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus.
Stigningen i antallet af operationer på ældre skyldes også den faglige udvikling, hvor lægerne er blevet bedre til både at bedøve og operere mere skånsomt med for eksempel kikkertkirurgi. De godt 100.000 ekstra årlige operationer er særligt sket på hjerter og øjne, men også operationer i bevægeapparatet, for eksempel på hofter og knæ, er steget kraftigt.
- For ikke så mange år siden var det svært at overleve en hofteoperation, hvis man var over 80 år - nu er det næsten en hverdagsbegivenhed. Og det er jo en rigtig god investering, hvis man kan få tre gode selvhjulpne år med ny hofte frem for år med smerter og nedsat funktionsevne. Jeg synes, de tal fortæller en meget lykkelig og positiv historie, siger
regionsrådsformand Bent Hansen (S) til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie