Seks færre hospitalsindlæggelser hver eneste dag.
Sådan lyder det konkrete mål for det nystartede akutteam i hjemmeplejen i Viborg Kommune. Det svarer til 10 procent af de cirka 60 daglige indlæggelser - hovedsageligt på hospitalet i Viborg.
Og noget kunne da også tyde på, at det er på tide, at kommunen netop gør noget akut. Viborg ligger nemlig højt, når det gælder antallet af indlæggelser i Region Midtjylland.
- Hver fjerde af dem, der bliver indlagt, er ude igen inden for 24 timer. Med den rette sygeplejefaglige ekspertise og det rigtige udstyr kan det nye akutteam behandle mange af dem hjemme, forklarer formanden for Socialudvalget, Mette Nielsen.
Hvis akutteamet lykkes, kan der også spares klækkelige summer. Kommunen punger nemlig ud med 4000 kroner per indlæggelse.
- Ud over, at vi tror, vi får mere tilfredse borgere, er det også meningen, at kommunen skal spare syv millioner kroner ved at oprette akutteamet, oplyser Mette Nielsen.
Nøglen til, at akutteamet bliver guld værd, er et tæt samarbejde med både hospitalet og de praktiserende læger.
- Akutteamet skal ikke tage sig af de patienter, som har brug for hospitalets tilbud. Men i tæt samarbejde med de praktiserende læger, sygehusvisitationen og de 140 hjemmesygeplejersker kan teamet ofte give borgerne et godt og tilstrækkeligt tilbud i deres eget hjem, siger Mette Nielsen.
Akutteamet træder officielt i kraft på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro