Antallet af sager om seksuelle overgreb i Forsvaret stiger
Soldater fra Trænregimentet i Aalborg ses her ved paraden på flagdagen i Aalborg, 5. september. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Antallet af sager om overgreb i Forsvaret er steget betydeligt siden 2014 og toppede sidste år med 11 sager.
20 år efter, at Forsvaret indledte en indsats for at komme seksuelle overgreb til livs, er antallet af sager om overgreb begyndt at stige igen.
Faktisk oplever kvinder i Forsvaret i disse år et bredt spektrum af grove overgreb.
Det viser en række afgørelser fra Forsvarsministeriets Auditørkorps, som Berlingske har fået aktindsigt i. På fem år har Auditørkorpset behandlet i alt 31 sager om seksuelle overgreb.
Antallet af sager om overgreb er steget betydeligt siden 2014 og toppede sidste år med 11 sager.
Auditørkorpset er landets militære anklagemyndighed, så der er vel at mærke tale om sager, som er så grove, at de kan udløse strafferetlige sager.
- Det er ikke godt. Der må ikke herske tvivl om, at så mange af den type sager ikke er tilfredsstillende. Det bør under ingen omstændigheder finde sted, siger Forsvarets øverste chef, general Bjørn Bisserup, da Berlingske forelægger ham oplysningerne.
Ifølge avisen har der blandt andet været sager om krænkelser begået af mandlige overordnede i beruset tilstand.
En chef i Forsvaret blev i 2016 idømt en bøde for i tre forskellige tilfælde at have krænket underordnede.
Desuden er en række kvinder ifølge Berlingske blevet udsat for slag i bagdelen eller groft krænkende udtalelser.
Forsvaret har siden 1999 haft en politik om seksuel chikane.
Men først fra 2004 har Forsvaret for alvor gjort en indsats for at bekæmpe problemet, efter at en omfattende undersøgelse året forinden viste, at stort set alle kvinder i Forsvaret blev udsat for en form for kønskrænkende adfærd.
- De fleste mennesker har ingen idé om hvor meget af den slags, der rent faktisk stadig foregår i Forsvaret. Men jeg har talt med mange kvinder i Forsvaret, der sover med kniv under hovedpuden under deres udsendelse, siger Sara la Cour, der er forkvinde for foreningen Kvindelige Veteraner, til Berlingske.
Foreningen har på bare to år har fået 100 henvendelser fra kvinder, der har oplevet krænkelser i Forsvaret.
Forsvarets ledelse vil i efteråret udvide den såkaldte arbejdspladsvurdering med en tillægsundersøgelse, der skal belyse omfanget af seksuelle krænkelser.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie