Baby Thatcher drømmer om et føderalt Europa

Guy Verhofstadt holder sig sjældent tilbage fra at sige, hvad han tænker.

Faktisk er skarpe - og til tider kontroversielle - udmeldinger blevet noget nær et varemærke for den belgiske EU-parlamentariker, der tirsdag fylder 70 år.

Senest har han gjort sig bemærket med spekulationer om, at Rusland måske ikke havde invaderet Ukraine, hvis ikke Storbritannien havde forladt EU.

- Et samlet Europa - i særdeleshed i sikkerhedsspørgsmål - ville gøre en stor forskel. Jeg tror, at uden brexit havde der måske ikke været en invasion, sagde Guy Verhofstadt i januar.

Tidligere har han i stærke vendinger kritiseret EU-landenes ledere for at lade Ungarn udnytte sin vetoret til at blokere for sanktioner mod Rusland.

Den vetoret ville være fortid, hvis Verhofstadts drøm om EU som en forbundsrepublik gik i opfyldelse.

Føderalismen er blandt belgierens helt store mærkesager i EU-Parlamentet, hvor han har siddet siden 2009.

Før den tid ligger en lang karriere i national politik. Den begyndte, da Guy Verhofstadt som jurastuderende blev aktiv i ungdomsafdelingen af det liberale parti i Flandern, hans hjemstavn.

Siden blev han i en alder af blot 29 år formand for partiet, og tre år senere, i 1985, blev han vicepremierminister.

I disse år var Verhofstadt kendt for sin neoliberale økonomiske politik. Det - samt hans unge alder - gav ham tilnavnet "Baby Thatcher" efter briten Margaret Thatcher, som på det tidspunkt var premierminister.

Efter en årrække som oppositionsleder og nogle år uden for politik blev Guy Verhofstadt i 1999 premierminister.

Han havde i mellemtiden lagt neoliberalismen på hylden og var rykket tættere på den politiske midte. Baby Thatcher var borte.

Den EU-skepsis, som i hendes eftertid har gjort Margaret Thatcher til et ikon for Brexit-tilhængere, kan Guy Verhofstadt heller ikke siges at dele med hende.

Han mener i stedet, at EU-modstanden i Storbritannien er udtryk for populisme.

Den holdning har han flere gange givet til kende i årene med brexit-forhandlinger, hvor han har været koordinator for EU-Parlamentet.

Foruden den post har han også indtil 2019 stået i spidsen for parlamentets liberale gruppe.

Senest har han været formand for Konferencen om Europas fremtid, et tiltag, som skulle give borgere mere direkte indflydelse på fremtidig politik i EU.

I den forbindelse har han endnu en gang talt for at gøre op med medlemslandenes vetoret.

/ritzau/