Biltyvene gi'r den gas på Lolland

Biltyvene har travlt, og i særdeleshed i Lolland Kommune. Mens antallet af brugstyverier er steget med 15 procent på landsplan, så er der tale om tæt ved en fordobling i Lolland Kommune. Fra 2007 til 2008 steg antallet af anmeldelser fra 182 til 348.  
Det viser en netop offentliggjort kriminalitetsstatistik fra Rigspolitiet.
 
Antallet af brugstyverier, der udover biler også dækker tyveri af andre motorkøretøjer, anhængere, cykler, både og fly, er steget med 31 procent i Guldborgsund.
 
Med den markante stigning i antal brugstyverier er også fulgt en stigning i antallet af sigtelser. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i 2008 sigtet 501 mod 387 året forinden. Det skal ses i lyset af, at der i hele politikredsen skete en stigning i antal anmeldelser fra 1556 til 2358.




Antallet af brugstyverier blev næsten fordoblet fra 2007 til 2008

Offentliggjort Sidst opdateret