En kontant bonus på tre pct. af årslønnen eller ekstra fridage.
Ifølge en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet er det noget af det, som ældre undervisere kan se frem til, hvis de venter med at gå på pension.
I regeringens forslag til næste års finanslov er der afsat 26,5 mio. kr. til en såkaldt seniorbonusordning inden for ministeriets område.
Ordningen indebærer, at ældre medarbejdere én gang om året får en bonus på tre pct. af den samlede faste løn for fortsat at være i beskæftigelse. Underviserne kan også veksle deres bonus til et ekstraordinært pensionsbidrag eller til et antal "seniordage".
For en folkeskolelærer træder ordningen i kraft, når vedkommende fylder 62, mens en gymnasielærer eller akademiker skal være fyldt 64 for at kunne udnytte ordningen.
Samtidig er der også en tidsgrænse, idet ordningen gælder for de undervisere, der opfylder kriterierne, frem til udgangen af 2011.
- Budskabet er klart: Udskyd pensioneringen. Dit land har brug for dig. Der er nu ingen undskyldninger for ikke at blive længere på arbejdsmarkedet, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie