Corona var sidste søm i kisten: Tunø Festival lukker
Faldende deltagerantal har givet økonomiske problemer for Tunø Festival, og efter 33 år er det nu slut.
Det er slut med festival på Tunø. Festivalen, der har 33 år på bagen, har besluttet ikke at arrangere flere festivaler på den lille ø fremover.
Det fortæller Birgitte Lienhøft Larsen, der er formand for Festivalforeningen Tunø, ifølge Århus Stiftstidende.
- Nu har generalforsamlingen sagt stop, blandt andet grundetsvigtende publikum de senere år og dermed også et svigtende økonomisk grundlag, siger hun i en udtalelse.
Ifølge Birgitte Lienhøft Larsen er det coronakrisen, der har været det sidste søm i kisten. Årets festival har - ligesom øvrige festivaler i år - været aflyst på grund af de mange restriktioner under coronakrisen.
Og det er endnu uvist, om det er realistisk at gennemføre en festival på Tunø til næste år på grund af den usikre coronasituation, mener formanden.
Hun kalder det en smertelig men nødvendig beslutning at stoppe for Tunø Festival.
- Vi vil hermed sige alle vores kunstnere, samarbejdspartnere, sponsorer og ikke mindst Odder Kommune og naturligvis Tunø, en kæmpe tak for mange gode år, siger hun.
Tunø er en mindre dansk ø, der ligger ud for Odder i Jylland, inden man støder på Samsø. Den første udgave af Tunø Festival blev afholdt i sommeren 1987, hvor den forløb over tre dage med primært jazz og folkemusik på programmet.
Siden har den musikalske stil dog ændret sig, og det var blandt andet meningen, at hiphop-gruppen Bogfinkevej og sangerinden Alberte Winding skulle have optrådt i sommer.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie