Dansk genforskning kan benåde drabsdømt mor i Australien

Få kriminalsager har fyldt så meget i Australien som sagen om Kathleen Folbigg.

Da hun i 2003 blev dømt for firedobbelt drab, rystede det australierne.

Det var ubegribeligt, at en mor i en periode over ti år kunne slå sine egne børn, to piger og to drenge, ihjel.

Selv har hun fastholdt, at hun er uskyldig, og at børnene led vuggedøden.

Efter 19 år i fængsel er der nyt håb for hende.

På anbefaling af rigsadvokaten har guvernøren i delstaten New South Wales besluttet, at sagen skal undersøges.

Det skyldes pres fra australske og udenlandske genforskere, der mener at have videnskabeligt bevis for, at børnene døde af naturlige årsager.

Centralt i sagen står et forskerteam fra Aalborg Universitet ledet af professor i proteinvidenskab Michael Toft Overgaard.

- Vi er utrolig glade for, at vores forskning nu endelig bliver taget alvorligt, og at den nu bliver en del af sagen.

- Men det er også en smule surrealistisk. Vi er ikke vant til, at vores forskning får så direkte en effekt, siger han.

I 2019 blev den danske forskergruppe kontaktet af en australsk støttegruppe til Kathleen Folbigg. Gruppen havde fundet ud af, at der i Danmark var specialister i en type genfejl, der kun bæres af omkring 130 mennesker i verden.

Den ene er Kathleen Folbigg, og ifølge analyser af de hælprikprøver, som de fire børn fik taget efter fødslen, er mutationen gået i arv til døtrene, Sarah og Laura.

De er sandsynligvis døde af hjertestop på grund af genfejlen.

- Den mutation, som døtrene bar rundt på, er lige så alvorlig som den mutation, der er fundet i andre børn, hvor deres død er forklaret med mutationen, siger Michael Toft Overgaard.

Sønnerne, Caleb og Patrick, havde ikke arvet mutationen, men drengenes hælprøver viste, at de blandt andet bar på to andre sjældne mutationer. De sidder i et gen forbundet med epileptiske anfald.

I 2021 appellerede 90 internationale gen- og hjerteforskere til delstatens guvernør om at løslade Kathleen Folbigg. Det ønske er blevet afvist. Men at sagen nu skal undersøges igen, kan være det første skridt mod en løsladelse, siger Michael Toft Overgaard.

- Jeg håber, at undersøgelsen som minimum konkluderer, at der er begrundet tvivl om, at Kathleen Folbigg er barnemorder. Med tanke på, at hun har siddet 19 år i fængsel, håber jeg, at hun snart bliver løsladt.

/ritzau/